Gå til indhold
Sika Footwear vil gå forrest i branchen og nedbringe antallet af arbejdsulykker, der de seneste år er steget. De har nu ansat sundhedsfagligt personale, der skal sætte fokus på sikkerhed, Martin Dahl, CEO Sika Footwear. Foto: Sika Footwear
Sika Footwear vil gå forrest i branchen og nedbringe antallet af arbejdsulykker, der de seneste år er steget. De har nu ansat sundhedsfagligt personale, der skal sætte fokus på sikkerhed, Martin Dahl, CEO Sika Footwear. Foto: Sika Footwear

Pressemeddelelse -

Skovirksomhed tager fodsundhed til næste niveau: Vi skal tage ansvar

Sika Footwear vil gå forrest i branchen og nedbringe antallet af arbejdsulykker, der de seneste år er steget. Derfor har de nu ansat sundhedsfagligt personale, der skal sætte fokus på sundhed og sikkerhed.

Arbejdsulykker ved ben, fødder og tæer er blandt de absolut mest udbredte og står for en fjerdedel af alle anmeldte skader. Det viser helt nye tal fra Arbejdstilsynet. Hos Sika Footwear, der udvikler og producerer sikkerhedssko, vil man tage ansvar for at nedbringe det tal, der især dækker over fald fra stiger, nedfaldne genstande og ulykker grundet glat underlag. Virksomheden har derfor lagt en ny strategi med teknologi og sundhedsfaglig kompetence i centrum. En 3D-fodscanner, en ergoterapeut og en fysioterapeut skal gøre sundhedsforebyggelse spiselig og moderne for kunderne.

– Vi vil tage et aktivt ansvar, og være med til at vise en helt ny retning, så vi kan fremme føddernes sundhed og nedbringe det høje antal af arbejdsskader og -ulykker. Med mere end 150 års erfaring med at udvikle arbejds- og sikkerhedssko, ved vi, hvor vigtigt det er at have fokus på fodsikkerhed, uanset hvilket erhverv man arbejder i, siger Martin Dahl, CEO hos Sika Footwear.

Alt begynder ved fødderne

Sika Footwears nyansættelser skal i et tæt samarbejde vejlede nuværende og fremtidige kunder til at vælge de sko, der kan være med til at forebygge arbejdsskader og mindske risikoen for nedslidning. Det er ifølge professor og speciallæge Jens Lauritsen af afgørende betydning at have et vedvarende fokus på fødderne.

– Når vi ser på opgørelser for baggrunden for ulykker og skader, er der ofte situationer omkring fødderne, der træder frem. Der er ingen tvivl om, at korrekt fodtøj er en væsentlig forebyggende faktor ved mange alvorlige ulykker. Derfor er det også vigtigt, at man får en specialiseret rådgivning, når man vælger erhvervssko, så disse passer til det arbejde der udføres. Korrekt fodtøj er en afgørende faktor uanset beskæftigelse, og det gælder faktisk også i fritiden, siger Jens Lauritsen, professor i ortopædkirurgi og overlæge på Odense Universitetshospital.

Kombinationen af sundhedsfaglige kompetencer og det nye koncept FootFit Tech med 3D fodscanner er et led i udviklingen af det videnshus, Sika Footwear arbejder målrettet på, som skal sikre viden til den fremtidige produktudvikling.

– Det handler om at udbrede viden om sundhed og om at forebygge, for der kan vi virkelig rykke noget omkring arbejdsskader, og samtidig indsamler vi værdifulde data, som giver branche- og fodspecifik viden, vi kan bruge i produktudviklingen. Skoene vil i endnu højere grad blive tilpasset fod- og arbejdstype, og det gør en forskel i et langt arbejdsliv, siger Christina Søby, fysioterapeut og biomekanisk ingeniør hos Sika Footwear.

Ungdommen skal med på den rigtige mode

I opstarten vil Sika Footwears nye medarbejdere have et øget fokus på kundekontakten, hvor de skal have slutkunderne som deres arbejdsgivere i tale, og i den forbindelse skal sundhedsfremme og -forebyggelse gøres mere moderne.

– Især i det unge segment kan det være svært at få dem til at tænke på deres helbred. Som 25-årig føler man sig uovervindelig, men det er vores vision at sikre, at ungdommen passer på sig selv. Med vores Brynje 900-serie satte vi fokus på lethed og design, og de nye tiltag er næste skridt i vores mission, siger Martin Dahl og uddyber:

– Nogle står lidt af, når vi taler om sundhedsfremme, så det handler om, hvordan vi italesætter det. Teknologien buldrer frem, og vi skal bruge den aktivt. Hele processen med at 3D-scanne foden, lave røntgen af skoen og indsamle data om den enkelte fods anatomi og behov kan give nye perspektiver for fremtidens produktudvikling og opfattelse af fødders sundhed. Men vi stiller os naturligvis ikke tilfredse, for med opbygningen af sundhedshuset skal vi hele tiden skabe innovation og udvikling, og det næste på papiret bliver ganganalyse, som vi glæder os til at præsentere.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Sika Footwear er en af nordens største udbydere af sikkerhedssko og arbejdsfodtøj til professionelle indenfor en lang række brancher, herunder sundhed og pleje, HORECA, byggeri- og håndværk og til virksomheder inden for industri, levnedsmiddel, medicinal og landbrug. Læs mere på www.sikafootwear.dk

Kontakt

Line Storgaard

Communication Employee, Sika Footwear (+45) 20 80 06 70

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum