Gå til indhold
Rekordmange booker campingferie: Udendørsfaciliteter trækker danskerne til

Pressemeddelelse -

Rekordmange booker campingferie: Udendørsfaciliteter trækker danskerne til

Landets campingpladser har rekordmange overnatninger. Ifølge en professor i idrætspsykologi hænger det sammen med en øget popularitet af natur og udendørsaktiviteter, der samler generationer.

De danske campingpladser slog i 2022 en 30-årig rekord med flere end 12,7 millioner overnatninger, heraf 8,7 millioner danske. Hos den landsdækkende campingforening DK-CAMP strømmer bookingerne ind, og i en ny rundspørge angiver tre ud af fire af de danske campingpladser at have det samme antal eller flere bookinger til campingferie i 2023, end campingpladserne havde i foråret sidste år. Særligt juli er efterspurgt.

Campingferiens popularitet hænger sammen med en øget tilstrømning til udendørsaktiviteter, som campingpladserne i høj grad faciliterer. Det vurderer Reinhard Stelter, professor i idrætspsykologi på Københavns Universitet.

Danskerne prioriterer i stigende grad friluftsliv og sport - typisk familievenlige aktiviteter som kroket, kongespil, ketcher- og boldspil, der samler generationer. Flere ønsker at komme væk fra skærmen, særligt i ferien, og corona har gjort det mere naturligt at mødes udenfor om en aktivitet, siger Reinhard Stelter.

Ifølge en rapport fra Hub for Innovation in Tourism fra 2022 er interessen for udendørsaktiviteter i Danmark historisk høj blandt både danske og udenlandske turister. Det mærkes også hos DK-CAMP’s over 200 selvstændige campingpladser.

Der er selvfølgelig stadig familier, som foretrækker at sidde i campingvognen med et slag kort, men der er helt tydeligt mere aktivitet i udendørsarealerne både på og omkring campingpladsen end for fem år siden. Gæsterne efterspørger de åbne vidder med kyst, vand og masser af natur, og langt flere medbringer mountainbikes, sup boards og sejlergrej. Der er også kommet flere unge til, siger Jari Christensen, næstformand hos DK-CAMP og ejer af Nymindegab Familie Camping.

Feriedestinationer har et ansvar

Ifølge Reinhard Stelter har forældre et ansvar for at aktivere børn i ferien, og det samme har landets feriedestinationer.

Det har enormt stor betydning for danskerne, om for eksempel en campingplads har faciliteter, der inviterer til leg og aktivitet. Det gør det lettere for forældre at få børnene og de unge væk fra skærmen, siger professoren.

For at give gæster et hurtigt overblik er DK-CAMP’s bookingportal nøje kategoriseret med over 200 campingpladsers beliggenhed, faciliteter og aktivitetsmuligheder på og uden for campingpladserne.

Danskerne søger efter forhold som cykel- og vandreruter i nærheden og kort afstand til vandet, og det betyder meget for børnefamilierne at kunne aktivere børnene for eksempel med hoppepude og pool, siger Steen Pedersen, bestyrelsesformand hos DK-CAMP, og tilføjer:

– På de danske campingpladser steg udendørsaktiviteten meget under corona, og mange har fastholdt den nyfundne interesse. For eksempel er antallet af vandrere på en af trækstierne ved Gudenåen, der grænser op til en af DK-CAMP’s campingpladser, øget fra cirka fem om ugen til op mod 100 om dagen. Der er kommet lystfiskere til, og flere medbringer cykler og elcykler.

Faciliteter samler nationaliteter

Danske campingpladser får besøg fra hele verden og navnlig Tyskland, der ifølge Danmarks Statistik stod for 65 procent af de udenlandske campingovernatninger i 2022. Holland udgjorde 12 procent af overnatningerne, og Norge 8 procent. Ifølge DK-CAMP’s rundspørge forventer tæt på hver tredje campingplads at få flere tyske og hollandske gæster i år, mens fire procent forventer flere besøg fra Norge.

Campingpladsens faciliteter, der omfatter leg og fysisk aktivitet, inviterer til samvær på tværs af nationaliteter. De besøgende får et fælles samlingspunkt på trods af sproglige og kulturelle forskelle, siger Reinhard Stelter.

Nymindegab Familie Camping har cirka 50 procent udenlandske gæster og særligt børnene interagerer hurtigt med danske børn om fælles aktiviteter, selvom de ikke taler samme sprog. Udlændingene er glade for naturen, kysterne og vandet, hvor de holder af at være aktive, siger Jari Christensen.

Related links

Emner

Kategorier


DK-CAMP er en sammenslutning af mere end 200 selvstændige campingpladser rundt om i hele Danmark. Foreningen driver Danmarks største camping-bookingportal og har til formål at bringe campinggæster og -pladser sammen. Læs mere på www.dk-camp.dk

Kontakt

Steen Pedersen

Steen Pedersen

Direktør +45 75 71 29 60

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum