Gå til indhold
Priserne på dagligvarer stiger igen – nu sænker grænsehandlen deres

Pressemeddelelse -

Priserne på dagligvarer stiger igen – nu sænker grænsehandlen deres

De seneste to måneder er priserne i supermarkedet igen steget på dagligvarer som øl, vin og vand. Hos Fleggaard sætter de nu priserne ned på over 4000 varer.

Siden inflationen peakede i 2022 og dagligvarerne var historisk dyre i de danske butikker, er råvarepriserne igen faldet, og det samme er priserne i dagligvarehandlen. Men ifølge nye tal fra Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks er priserne nu på vej op igen på en række dagligvarer, der er blevet betydeligt dyrere i løbet af de seneste to måneder.

Det er især den type varer, danskerne har for vane at køre til den dansk-tyske grænse for at indkøbe. Sammenlignet med april måned 2023 er prisen på alkoholiske læskedrikke steget 13,5 procent, alkoholfrie øl 12,6 procent, frugtvin 9,4 procent, læskedrikke 8,1 procent, og sodavand og juice 7,2 procent.

Slagtilbud herhjemme har holdt danskerne fra grænsen

Mens priserne på øl, vin og sodavand er på vej op i de danske butikker, er de på vej ned hos Fleggaard- og Calle-butikkerne syd for grænsen. Hernede har de fået nok af den hårde konkurrence, som de danske supermarkeder har haft i løbet af de seneste år, for den har været med til at give danskerne et forkert billede af, at det ikke kan betale sig at køre til grænsen for at handle.

– Vi har set en virkelig hård konkurrence i Danmark de seneste par år mellem supermarkederne, der laver slagtilbud på især smør, kaffe og sodavand, der kortvarigt ryger så langt ned i pris, at danskerne får indtryk af, at det ikke længere kan betale sig at køre til grænsen. Men det passer ganske enkelt ikke. For alle de varer, som ikke er på tilbud, får prisen sat op og bliver dermed væsentligt dyrere, siger Lars Mose Iversen, der er direktør hos Fleggaard Detail. Her har man lavet en større prisundersøgelse mellem grænsehandlen og en lang række danske supermarkeder.

Undersøgelsen, der blev lavet lige før og lige efter påsken i år, viser blandt andet, at Fleggaard og Calle i gennemsnit er 41 procent billigere end dansk detail på sodavand, 44 procent billigere på øl og 40 procent billigere på vin.

Grænsehandlen presser priserne i bund

Selvom prisundersøgelsen allerede viser, at der er store besparelser på de klassiske grænsehandelsvarer som eksempelvis sodavand, vælger Fleggaard og Calle samtidig at sænke priserne på over 4000 varer.

– Det her er vores modtræk til den negative opfattelse, som den hårde konkurrence i dansk detail har givet forbrugerne. Det kan godt være, at man kan få et slagtilbud på sodavand i Danmark, men så vil det samlede indkøb være dyrere. Vores prisnedsættelser er over hele linjen, og de er et løfte til kunderne om, at priserne hernede altid er lave, siger Lars Mose Iversen fra Fleggaard.

Related links

Emner

Kategorier


Fleggaard-koncernen er en dansk familieejet koncern, som driver grænsehandelskæderne Fleggaard og Calle med i alt 15 butikker langs den dansk-tyske grænse. Læs mere på www.fleggaard.dk og www.calle.dk

Kontakt

Jacob Gjørtz

CMO, Fleggaard (+ 45) 50 86 28 58

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum