Gå til indhold
Pakkeshops opruster til Black Friday og jul: Forventer rekordstor pakkemængde

Pressemeddelelse -

Pakkeshops opruster til Black Friday og jul: Forventer rekordstor pakkemængde

Danskerne sender flere pakker end nogensinde, og det har fået dao til at ekspandere med 200 nye pakkeshops på et år. Ifølge nærbutikkernes brancheformand ville halvdelen af alle nærbutikker lukke uden pakkeshops.

Danskerne sender rekordmange pakker, med cirka 185 millioner forsendelser i 2022. Det viser en ny rapport fra Trafikstyrelsen. De mange forsendelser har fået dao til at udvide med 200 nye pakkeshops i Danmark siden sidste års højsæson fra Black Week i november til og med julehandlen. daos netværk tæller i dag cirka 1500 pakkeshops, og virksomheden forventer, at højsæsonen 2024 bliver travlere end nogensinde.

Selvom vi øger antallet af pakkeshops med cirka 15 procent over et år, er pakkemængden til pakkeshops steget markant mere – med omkring 30 procent. Det betyder, at mange shops oplever en større mængde pakker, selvom der er kommet flere butikker i netværket, siger Lars Balsby, salgsdirektør hos dao og tilføjer:

Den stigende efterspørgsel kræver en løbende udvidelse af vores netværk. Vi ser flere forskellige segmenter og aldersgrupper handle online, og ikke mindst genbrugstrenden har givet pakkepost vind i sejlene. Vores mål er at sikre, at vi altid kan imødekomme folks behov gennem både bekvem hjemmelevering og en pakkeshop tæt på.

Lars Balsby forventer, at den øgede travlhed hos landets pakkeshops vil få flere til at vælge hjemmelevering under årets Black Friday og julehandel.

Nærbutikker har brug for pakkeshops

Steffen Andersen, der ejer kiosken Bladcentralen Aars i Vesthimmerlands Kommune, bemærker en stigende aktivitet i pakkeshoppen.

– Vi samarbejder med forskellige pakkeaktører som dao, GLS, Bring, DHL og PostNord, og vi oplever generelt en vækst i pakkevolumen blandt alle aktørerne. Pakkeshops er vigtige for vores forretning, da de sikrer, at der kommer langt flere kunder i butikken og dermed øger salget. dao har haft den største vækst med en fordobling af pakkemængden på to år, siger Steffen Andersen.

Jesper Lundberg, der er brancheformand fra Nærbutikkernes Landsforening, fortæller, at nærbutikkerne ikke kan undvære samarbejdet med pakkefirmaerne.

– Pakkeshops er en vital indtægtskilde og spiller en nøglerolle i at bevare nærbutikkerne, og uden pakkeshops ville over halvdelen af dem være nødt til at lukke. Kundestrømmen, som pakkeshops genererer, er afgørende for omsætningen og gør, at kunderne kommer igen og igen. Det skaber stamkunder og holder butikken i gang, siger Jesper Lundberg.

Pakkeshops er lokale samlingspunkter

Pakkeshops fungerer i dag som lokale knudepunkter, hvor kunder kombinerer afhentning af pakker med daglige gøremål som indkøb og brevforsendelser. Det gør dem ifølge Lars Balsby til en vigtig del af lokalsamfundet.

– Mange pakkeshops er en slags lokale multicentre, hvor kunder kan hente medicin, klare lottokuponer, handle og udlevere pakker – alt samlet ét sted, siger Lars Balsby og tilføjer:

– Som distributør er det vigtigt at imødekomme den stigende efterspørgsel. Derfor har vi forenklet processen, så man for eksempel trygt kan sende pakker uden behov for en printer eller legitimation. Vores mål er at styrke forbindelsen mellem kunder og butikker, så alle får nem adgang til de tjenester, de har brug for.

Related links

Emner

Kategorier


dao er et 100 procent danskejet distributionsselskab med rødder tilbage til 1920. dao sørger for, at pakker, breve, aviser og magasiner bliver leveret i hele Danmark lige derhen, hvor det passer bedst: til kiosken, i postkassen eller til døren. Det gør de 365 dage om året. Læs mere på www.dao.as

Kontakt

Tine Mikkelsen

78700916

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum