Opfordring til huskøbere: Stil større krav inden du skriver under

Efter opbremsning i bolighandlerne foregår jagten på drømmehuset for alvor på købers marked. Derfor kan man som køber stille flere krav og undgå uønskede overraskelser ved huskøb.

Inflation og rentestigninger har i 2022 fået boligmarkedet til at bevæge sig fra den ene yderlighed til den anden. Ifølge nye tal fra Finans Danmarks Boligudbudsstatistik er antallet af udbudte parcel- og rækkehuse steget med 38 procent i løbet af det forgangne år. Hvad der tidligere var sælgers marked, er nu købers, og hvor man tidligere skulle slå til ved første fremvisning, hvis man ville sikre sig huset, har man som køber i dag markant bedre kort på hånden.

– Nu, hvor boligmarkedet er stilnet af, behøver man som køber ikke have lige så travlt med at få en handel afsluttet som tidligere. Det gør det lettere at slå koldt vand i blodet og stille flere krav, når man køber, siger Tine Nielsen, der er fagekspert inden for arkitektur og bygningslovgivning i Videncentret Bolius, og uddyber:

– Vi oplever for eksempel, at husejere henvender sig, fordi de er uenige med naboen om, hvor skellet går, og den slags dokumentation er det nu lettere som huskøber at tage sig tid til at få styr på.

Hos landinspektørfirmaet LE34, som ofte er mægler i forbindelse med skeltvister, deler man den opfattelse.

– Som køber af fast ejendom kan man eksempelvis stille krav om at få påvist ejendomsgrænsen i forbindelse med handlen. Ellers risikerer man at købe en ejendom, hvor en del af ejendommens registrerede areal ligger på naboens grund, eller som naboen har rettigheder over. Køber man ejendommen uden at få påvist ejendomsgrænsen og det efterfølgende viser sig, at naboen har vundet hævd på en del af den nyerhvervede ejendom, er der ikke noget at gøre. Man har købt ejendommen som beset, da hævd følger ejendommen og ikke dens ejer, siger Brian Bay Johansen, der er landinspektør i LE34 i Frederikssund, og understreger:

– Det har altid været vigtigt at kende ejendomsgrænsen, men når det er sælgers marked, kan sælger bare gå videre til den næste køber, der typisk står klar i kulissen, hvis køber stiller krav om påvisning af ejendomsgrænsen. Sådan er det ikke i dag, og det kan køber udnytte til sin fordel.

Landinspektøren har følgende råd til potentielle husejere for at forebygge ubehagelige overraskelser ved boligkøbet.

Få skellet undersøgt

På især ældre ejendomme kan skelafmærkninger enten være væk eller aldrig have været afsat. Derfor kan man opleve, at den registrerede skelgrænse ikke går samme sted som hækken eller plankeværket. Over årene kan det ejendomsretlige skel have rykket sig, og man risikerer at betale for jord, man ikke har juridisk ejerskab til. På grund af reglerne om hævd kan en kommende nabo nemlig have ejendomsretten til en del af grunden, hvis det pågældende areal har været brugt i mindst 20 år, og det ikke beror på en aftale.

Gennemgå servitutter

Det er vigtigt at vide, hvilke servitutter der gælder for den ejendom, man køber. Servitutter er bestemmelser af privatretlig eller offentligretlig karakter, som kan gælde for en ejendom – eller bestemmelser, der beskriver, hvad andre eventuelt måtte have ret til at bestemme på ejendommen. For eksempel kan en servitut begrænse, hvor høj en tilbygning man må opføre, og om der overhovedet må bygges. Det kan også være en færdselsret, der gør, at naboen frit skal kunne færdes på en del af grunden, eller en ledning i jorden, som skal være tilgængelig, og derfor kan forpurre eventuelle byggeplaner.

Tjek lokalplanen

Hvis der er planlagt større byggeprojekter, eller en ny vej skal anlægges i nærheden af den ejendom man ønsker at købe, kan det både være generende og forringe ejendommens værdi. Gennemgå derfor kommunens lokalplan for området. Her kan der også være særlige reguleringer for, om man for eksempel må opsætte hegn og plankeværk, eller om der kun må plantes hæk ud mod vejen. Det er fornuftigt at få afklaret på forhånd.