Nye tal understreger et voksende ønske om skov og strand efter døden

Det seneste år er antallet af askespredninger vokset med flere hundrede, viser nye tal fra Danske Krematorier. Antallet af nedsatte urner i skoven er også vokset betydeligt, og ny tendens med kisteceremonier vinder frem.

En stigende andel af danskerne bliver kremeret, og flere får asken spredt i havet eller nedsat i en urne på en skovbegravelsesplads. Det seneste år er andelen af askespredninger og skovbegravelser vokset med flere hundrede.

Andelen af danskerne, der bliver kremeret, har været stigende over mange år og er fra 2023 med 86,5 procent i vokset til 87,9 procent i 2024. Heraf fik 11 procent deres aske spredt, en stigning i faktiske tal på 284 flere askespredninger i 2024 end året før. Det viser nye tal fra Danske Krematoriers Forening. Samtidig er antallet af urnenedsættelser i skoven voksende og er især det seneste år taget til, hvor tallet er vokset fra 367 urnenedsættelser i skoven i 2023 til 539 sidste år.

– Vi sætter flere urner i jorden i skovene, og vi får samtidig tilsvarende flere reservationer af gravsteder. Danskerne lærer muligheden at kende og noterer sig det enten i form af en reservation eller ved at skrive ønsket om en skovbegravelse ned til deres efterladte, fortæller Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der er er stifter af Skovbegravelse Administration, som i samarbejde med skovejere landet over står for 20 skovbegravelsespladser i Danmark.

Kisteceremonier i skoven vinder frem

Der føres ikke statistik på religiøse tilhørsforhold for de mennesker, der vælger askespredningen, men på skovbegravelsespladserne er oplevelsen, at tilvalget af skoven ikke nødvendigvis er et fravalg af folkekirken. Her ser man en ny tendens, hvor flere vælger at afholde kisteceremonieri skoven.

– Omtrent to tredjedele på skovbegravelsespladserne har været medlem af folkekirken, hvilket svarer nogenlunde til fordelingen i befolkningen generelt. Der er en stor del, som bliver bisat inden skovbegravelsen, og vi ser en voksende tendens, hvor der afholdes kisteceremonier i skoven, fortæller Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Skovbegravelse Administration har udover nuværende 20 skovbegravelsespladser planer om syv nye, som forventes at åbne inden for de kommende år. Det beror på en stigende efterspørgsel fra danskere over hele landet.

– Vi arbejder løbende på at kunne åbne flere skovbegravelsespladser, og vi får jævnligt henvendelser fra mennesker, der ønsker en plads i deres lokalområde. Målet er, at en skovbegravelse skal være en mulighed for alle i Danmark inden for en overskuelig geografisk afstand og i et område, man har en tilknytning til, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

FAKTA:

• Fra man er fyldt 15 år, kan man tage stilling til, om man vil kremeres eller jordbegraves. Hvis man ikke selv tager stilling, er det op til de efterladte at blive enige om, hvad der skal ske.
• I 1975 blev askespredning over havet en mulighed med en særlig tilladelse fra Kirkeministeriet. Siden 2005 er det tilstrækkeligt, at ønsket blot foreligger skriftligt.
• I 2015 valgte 2822 at få deres aske spredt over havet, og i 2024 var det tal steget til 5566.
• Fra 2008 blev skovbegravelser mulige i Danmark, og i 2014 åbnede den første skovbegravelsesplads i Kohaveskoven i Odense Kommune.
• I 2018 åbnede den første skovbegravelsesplads i privatejet skov ved Stensballegaard Gods i samarbejde med Horsens Kommune, og Skovbegravelse Administration blev etableret.
• Skovbegravelse Administration står i dag for i alt 20 skovbegravelsespladser i samarbejde med en række skovejere og de respektive kommuner. Der etableres løbende flere i hele landet.
• En skovbegravelsesplads er et urnegravsted for minimum ti år. De fleste steder kan pladsen markeres med en mindeplade i A5- størrelse.
• Alle uanset religiøst tilhørsforhold kan erhverve et gravsted på en skovbegravelsesplads.