Gå til indhold
Nu kan du sende din sovepose og regnjakke til service og reparation

Pressemeddelelse -

Nu kan du sende din sovepose og regnjakke til service og reparation

Danskerne er betydeligt bedre til at sende hvidevarer og elektronik til reparation end eksempelvis tøj og sko, men nu skal et nyt initiativ få os til at få repareret alt fra tøj og sko til soveposen.

Tøj og sko er de to ting i husstanden, som danskerne mest sjældent vælger at få repareret, hvis det går i stykker. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv, hvor kun 11 procent svarer, at de vil undersøge muligheden for at få en sko repareret og 18 procent et stykke tøj. Muligheden for reparation undersøges til gengæld af næsten halvdelen af danskerne, hvis det er en vaskemaskine eller en mobiltelefon, der er gået i stykker.

Det handler selvfølgelig om prisen på varen, men også om tilgængeligheden af reparationsmulighederne, mener man hos den landsdækkende kæde Friluftsland, der forhandler tøj og ting til outdoorlivet. Kæden har netop lanceret et nyt koncept, der skal få danskerne til at beholde deres ting længere ved at få dem repareret, hvis de går i stykker.

– Vi har de senere år oplevet en kæmpe interesse for outdoorlivet, derfor vil vi gerne gøre noget for, at folk bruger deres ting, til de er slidt op – og gerne længere end det. Nogle gange må man selvfølgelig give op, hvis gummiet på en sko er mørnet helt væk, men som udgangspunkt kan vi reparere alle de varetyper, vi sælger. Det er ikke gratis af få repareret sine ting, men meget billigere end at købe nyt og langt bedre for vores planet, sigerBo Suhr Willumsen, der er ansvarlig for Friluftslands nye samarbejde med Outdoor Service, der står for reparationerne. Kunderne kan indlevere varer til reparation i Friluftslands butikker, uanset om de er købt der eller ej.

Reparationer i detail vil vokse

Muligheden for at få blandt andet tøj og sko repareret er noget, man med stor sandsynlighed vil se mere af de kommende år, mener lektor i forbrugeradfærd og detailhandel ved institut for Dansk Detailhandel på Erhvervsakademi Dania, Ole Storm Jørgensen.

– I takt med at flere virksomheder skal efterleve ESG-rapporteringskrav, kan man godt forestille sig flere virksomheder gå lignende veje. For at det skal fungere for forbrugerne, er det væsentligt, at det kan betale sig. For eksempel giver det mening at reparere en sovepose til 3000 kroner, hvis det koster 500 og gør, at den så kan holde fem år mere, siger Ole Storm Jørgensen.

Jo mere vi investerer, jo mere vil vi reparere

At der er en klar sammenhæng mellem viljen til reparation og den pris, vi har betalt for det, der skal repareres, fremgår også af undersøgelsen fra Dansk Erhverv. Jo flere penge, vi har brugt på noget, jo mere tilbøjelige er vi til at reparere det selv eller få det repareret.

Vi sælger kvalitetsting, der holder, og derfor vil vi gerne tilbyde reparationer og service, så tingene kan holde i endnu længere tid. Selvom det forretningsmæssigt helt koldt og kynisk er klart bedre at sælge nyt, så ved vi jo, at det ikke holder i længden. Det her er en service, der også skal understrege, at det betaler sig at købe ting af ordentlig kvalitet, lyder det fra Bo Suhr Willumsen.

Related links

Emner

Kategorier


Friluftsland har siden 1980 forhandlet kvalitetsudstyr til outdoorlivet og er i dag en landsdækkende kæde med 12 forretninger. Virksomheden er ejet af den svenske koncern Fenix Outdoor, der blandt andet ejer det kendte mærke Fjällräven. Læs mere på Friluftsland.dk

Kontakt

Kristian von Hornsleth

Provokunstner (+45) 28 11 07 47

Claus Østergaard

Marketingchef, Friluftsland (+ 45) 26 36 51 10

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum