Gå til indhold
Nu genåbner Tandlægen.dk i Taastrup efter brand

Pressemeddelelse -

Nu genåbner Tandlægen.dk i Taastrup efter brand

[Pressemeddelelse fra tandlægen.dk]

Nu genåbner Tandlægen.dk i Taastrup efter brand

Den 12. august genåbner Tandlægen.dk på Hovedgaden i Taastrup efter en brand i juli. Klinikejeren er glad for personalets håndtering af situationen og ser frem til at tage de nye lokaler i brug.

Mandag den 12. august genåbner Tandlægen.dk i Taastrup efter en brand i nabobygningen, som i begyndelsen af juli forårsagede skade på tandlægeklinikkens tag. Branden opstod kun ti dage efter, at klinikken var flyttet fra Taastrup Hovedgade 73 til de nye og større lokaler i nummer 96.

Klinikejer og tandlæge Mikkel Wessel Larsen ser frem til nu endelig at kunne tage de moderniserede rammer i brug.

­– Vi er glade for, at klinikken allerede kan genåbne. Det var næsten surrealistisk at se taget brænde kun ti dage efter indflytningen. Heldigvis har håndværkerne arbejdet effektivt, og takket være den hurtige indsats fra vores skadeservice blev næsten alt tandlægeudstyr sikret under branden. Uden deres hjælp ville forsikringsselskabet have lidt store tab, siger Mikkel Wessel Larsen.

Ved genåbningen af tandlægeklinikken vil patienter, hvis tandlægetider blev rykket i juli, blive prioriteret først.

– Jeg er meget glad for, at personalet har håndteret situationen med både optimisme og proaktivitet ved at holde vores patienter informeret. Vi er taknemmelige for patienternes forståelse og sympati og ser frem til at byde dem velkommen tilbage, siger Mikkel Wessel Larsen.

Større lokaler og udvidet personale

I løbet af de næste tre måneder forventes personalet hos Tandlægen.dk i Taastrup at vokse fra ni til tolv medarbejdere.

— Vores nye lokaler er tre gange større end de gamle, så der er bedre plads til behandlere. Det er essentielt i Taastrup, hvor befolkningstallet vokser markant, siger Mikkel Wessel Larsen og tilføjer:

— Når jeg ansætter nyt personale, er personlighed meget vigtigt. Medarbejderne skal sikre, at patienterne får en tryg og positiv oplevelse, og de skal samtidig bidrage til et godt arbejdsmiljø. Det har ikke mindst været enormt værdifuldt under de uventede udfordringer her i juli.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Tine Mikkelsen

78700916

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum