Gå til indhold
Kun hver niende student i Region Midt læser direkte videre efter deres gymnasiale eksamen. Stor detailkæde og uddannelsesforsker anbefaler de mange ledige studenter at starte på en erhvervsuddannelse.
Kun hver niende student i Region Midt læser direkte videre efter deres gymnasiale eksamen. Stor detailkæde og uddannelsesforsker anbefaler de mange ledige studenter at starte på en erhvervsuddannelse.

Pressemeddelelse -

National bundrekord i Region Midt: Kun hver niende student læser direkte videre

Region Midt har landets laveste andel af studenter, der læser direkte videre efter studentereksamen. Stor detailkæde og uddannelsesforsker opfordrer de ledige studenter til at starte på en erhvervsuddannelse.

Studenterne i Region Midt har ikke travlt med at videreuddanne sig efter gymnasiet. Ifølge nye tal var det i 2021 kun hver niende student fra alle gymnasiale uddannelser i regionen, der startede på en uddannelse direkte efter studentereksamen. Det er landets laveste andel, og det er gået hurtigt ned ad bakke med de midtjyske unges lyst til at bruge deres studentereksamen. I 2014 var det lidt over hver femte student, der læste direkte videre efter gymnasiet.

Den drastiske udvikling vækker bekymring hos en af landets største detailkæder, XL-BYG, der i mange år er gået forrest med et budskab om, at flere unge skal læse en erhvervsuddannelse fremfor at tage en studentereksamen.

– Det er sørgeligt at se på. Studentereksamen kvalificerer til videreuddannelse, og når vi er nede at skrabe på bare 11 procent, der læser direkte videre i Region Midt, så må man sige, at uddannelsestoget er kørt af sporet. Der er akut behov for handling på flere områder for at sikre tilstrækkelig med erhvervsuddannet arbejdskraft til regionen, siger XL-BYGs HR- og kommunikationschef, Liselotte Christensen.

Ifølge opdaterede tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er detailhandlen en af de brancher i Danmark med den allerstørste mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og Region Midt er den region i landet med størst mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det topper i Vestjylland, hvor 38,4 procent af alle opslåede stillinger enten besættes af personer uden de nødvendige kompetencer eller ikke besættes. Nummer to på listen er Østjylland med 33,5 procent.

XL-BYG tager år efter år kontakt til hundredvis af unge til karrieremesser for at inspirere dem til at læse videre på en erhvervsuddannelse. Desværre er der stadig et stort behov for den slags arbejde.

De unge er af den helt forkerte opfattelse, at man uddanner sig til en karrieremæssig dead end, når man læser en erhvervsuddannelse. Det er ikke rigtigt. Karrieren kan sagtens blomstre, hvis man går erhvervsuddannelsesvejen. Fx via efteruddannelse på akademi- eller HD-niveau. De unge er aldrig blevet informeret om disse muligheder af uddannelsessystemet. Det er en kæmpemangel, og lige nu er det os og andre virksomheder, der må løfte den opgave, siger Liselotte Christensen.

Studenter på erhvervsuddannelser

Der vil være flere fordele ved at søge ind på en erhvervsuddannelse for de erhvervsinteresserede studenter, der ikke er parat til at læse videre. Det forklarer lektor Ida Juul, der forsker i erhvervsuddannelser på Aarhus Universitet:

Man bliver ofte en dygtigere arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør af at have taget en håndværksmæssig uddannelse først. Den læringsmæssige udfordring og den enkeltes udvikling er lige så stor på erhvervsuddannelsen som på gymnasiet, det foregår bare ikke primært på det boglige niveau. På erhvervsuddannelsen bliver man i stedet udfordret af faktorer som høje praktiske krav til løsningen, kunderelationer og arbejdsfællesskabet, siger Ida Juul.

Hun understreger, at der er gode kampagner i gang for erhvervsuddannelserne, men hun savner et større fokus på de muligheder, erhvervsuddannelserne giver:

Du kan ikke falde tilbage på en gymnasial uddannelse. Det kan du på en erhvervsuddannelse. Den giver nogle reelle kompetencer, man kan få arbejde på, læse videre ud fra og sågar skabe egen virksomhed på grundlag af. Alligevel er gymnasiet blevet den kulturelle norm. Det er altså skævt. Der mangler fokus på, hvad det er for muligheder og potentialer, en erhvervsuddannelse åbner op for, siger Ida Juul.

Undervurderet karrierevej

Hos XL-BYG får mere end 60 procent af kædens elever tilbudt fastansættelse i deres praktikvirksomhed efter endt uddannelse. Resten får enten job hos kolleger i branchen, i leverandørleddet eller andre steder.


– Det er yderst sjældent, hvis ikke aldrig nogensinde, at vi hører om elever, der ender i arbejdsløshedskøen,
påpeger Liselotte Christensen og tilføjer, at XL-BYG hvert år starter et nyt hold op på Akademiuddannelsen i Ledelse. Derudover er enkelte medarbejdere også i gang med at læse HD.

25 - 30 procent af vores elever søger ind på akademiuddannelsen inden for 5 år efter deres uddannelse søger. De bliver opfordret af os til at videreuddanne sig. Det stiller kædens medlemsforretninger mere favorabelt med bedre uddannede medarbejdere, og så forbedrer det også den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet, understreger Liselotte Christensen.

HR- og kommunikationschefen henviser til en nylig analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at livsindkomsten for personer, som er uddannet indenfor handel, ligger på linje med personer med mellemlange videregående uddannelser som laboranter og bachelorer indenfor fødevarer og jordbrug.

- Lønmæssigt matcher handelsområdet mange mellemlange uddannelser, så det vil være en fejlvurdering af de unge studenter, hvis de fravælger erhvervsuddannelserne på grund af løn, mener Liselotte Christensen.

Related links

Kategorier

Regions


XL-BYG er med 100 forretninger og en omsætning på godt 9 milliarder kroner én af Danmarks største byggevarekæder med en stor webshop. Kæden henvender sig både til professionelle og private. www.xl-byg.dk

Kontakt

Liselotte Christensen

Liselotte Christensen

HR- og kommunikationschef, XL-BYG HR & Kommuniktation (+45) 27 80 07 11

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum