Gå til indhold
Danske Nanostone har landet en omfattende serviceaftale om rensning af 100 kilometer tagrender med Københavns Kommune. Foto: PR.
Danske Nanostone har landet en omfattende serviceaftale om rensning af 100 kilometer tagrender med Københavns Kommune. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Nanostone vinder kæmpe serviceaftale med Københavns Kommune

Det danske væksteventyr Nanostone har landet en omfattende serviceaftale med Københavns Kommune. Med aftalen, der løber over fire år, skal virksomheden rense 100 kilometer københavnske tagrender om året.

Den seksdobbelte Gazellevirksomhed Nanostone, der er specialiseret i rensning og overfladebehandling af fliser, facader, tage og tagrender, har netop vundet et udbud om en fireårig serviceaftale med Københavns Kommune. Aftalen, der indebærer rens af næsten 100 kilometer tagrender om året på hundredvis af kommunale bygninger, er Nanostones hidtil største servicekontrakt.

– I denne branche bliver det ikke større, så vi er naturligvis ekstremt stolte over, at vi har vundet udbuddet, og vores team ser frem til at servicere Københavns Kommune over de næste fire år, siger Jeanette Jensen, der er salgsansvarlig for tagrender i Nanostone.

Ny strategi giver pote

Nanostones oprindelige kerneforretning var rens af fliser og begyndte som et fritidsjob for de to stiftere tilbage i 2008. Efter 12 års hårdt arbejde købte den danske ejendomsinvestor og formueforvalter Maigaard & Molbech i foråret 2021 aktiemajoriteten i virksomheden af de to stiftere, Claus Møller og Nicklas Christensen. Målet er, gennem et aktivt ejerskab, at støtte Nanostone i et nyt strategisk fokus på blandt andet B2B- og B2G-segmentet samt i en udvidelse af servicepaletten.

– Vi har de seneste år udbygget med flere services – blandt andet rens af facader, tage og tagrender. Aftalen med Københavns Kommune kommer i kølvandet på en række andre store opgaver, vi har vundet hos både private virksomheder og offentlige organisationer, og det er en stærk indikation på, at vores nye strategi med endnu større fokus på B2B- og B2G-markedet begynder at virke, siger Claus Møller, der er administrerende direktør og medstifter i Nanostone og understreger:

– Vi er blevet en endnu bedre samarbejdspartner for vores kunder, og vores services hjælper dem både med at reducere deres vedligeholdelsesomkostninger og holde deres bygninger og udearealer smukkere.

I 2022 har Nanostone udvidet deres services med blandt andet selskabet Easy Green, der tilbyder green keeper-services samt etableret forretning i Sverige.

Emner

Kategorier

Regions


Nanostone hjælper private virksomheder og offentlige organisationer med vedligehold af bygninger via rensning og imprægnering af vandrette og lodrette flader samt rens og overfladebehandling af fliser, træ, facader, tage og tagrender og vask af solceller. Via Easy Green tilbydes også green keeper-services. Nanostone beskæftiger cirka 100 medarbejdere og servicerer næsten 10.000 ejendomme hvert år. www.nanostone.dk og www.easy-green-dk

Kontakt

Jeanette Jensen

Salgsansvarlig for tagrender, Nanostone A/S (+45) 44 14 08 14

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum