Gå til indhold
Loppesæsonen er i gang: Danskerne er hooked på genbrug

Pressemeddelelse -

Loppesæsonen er i gang: Danskerne er hooked på genbrug

Sommeren er sæson for loppemarkeder, og danskerne rydder ud i skabe og skuffer i håb om at tjene lidt ekstra og give deres ting nyt liv. Genbrugsmarkedet har dog ændret sig markant de senere år, forklarer ekspert og guider til secondhandsalg anno 2024.

Sommermånederne er højtid for loppemarkeder, og med den secondhandbølge, der er skyllet ind over danskerne de senere år, er tendensen kun vokset. Sidste år handlede 80 procent af danskerne brugt i løbet af året, hvilket kun gjaldt 63 procent i 2017.

– Overordnet er hele idéen om at købe og sælge brugt noget, som langt flere danskere har taget til sig især inden for de seneste par år. Det er ikke bare blevet normaliseret, men også noget som langt flere i dag decideret går op i, forklarer Johanna Kiel, der er en af idékvinderne bag Børneloppen, der siden 2016 er vokset fra en enkelt genbrugsforretning i Valby til i dag at være repræsenteret over hele landet med 13 butikker, der faciliterer handel med brugt børnetøj, -sko og -ting.

Genbrug er blevet bedre

Ifølge Genbrugsindekset 2023, som er en kortlægning af danskernes genbrugsvaner på tværs af genbrugsplatforme udgivet af DBA, har 80 procent af danskerne købt eller solgt brugt i løbet af 2023. I 2017 gjaldt det kun 63 procent af danskerne. Den hastige udvikling i danskernes forhold til genbrug mærker man tydeligt hos Børneloppen, der særligt bemærker én ting i udviklingen.

– Når der er flere om både salg og køb af genbrug i dag, smitter det helt klart af på standarden og kvaliteten generelt. Genbrug er gået fra at være lidt støvet til at være helt nyvasket, måske endda nystrøget i dag. Man får svært ved at sælge sine ting, hvis man ikke sørger for, at de er i orden, simpelthen fordi der er meget mere at vælge imellem og mange flere købere, siger Johanna Kiel, som har følgende gode råd til at skabe succes med genbrugssalget, uanset om det er online, på et loppemarked eller i en loppebutik som Børneloppen:

Sådan laver du en god loppestand

  • Husk kvaliteten er steget, og hold en standard, du kan stå inde for.
  • Smid det plettede og hullede tøj i containeren, hvor selve materialerne også finder vej til genbrug.
  • Vask tøjet, tør tingene af, og sørg for, det ser ordentligt ud. Men undgå parfumerede vaske- og rengøringsmidler.
  • Sæt en ordentlig pris, og gør det efter, hvad du selv ville give for en tilsvarende brugt vare – ikke hvad du selv har givet.
  • Gør det let for dine kunder at skabe overblik, og sæt tingene pænt op.
  • Et sidste touch kan være at ordne tingene efter farver, størrelser, varetype eller andet, så køberen fristes af flere ting på én gang.

Emner

Kategorier


Børneloppen er en landsdækkende kæde af loppesupermarkeder, hvor private kan sælge og købe alt til børn – tøj, legetøj, barnevogne, ventetøj og meget mere. Børneloppen gør det sjovt og overskueligt at shoppe og sælge genbrug til børn. Læs mere på www.boerneloppen.dk

Kontakt

Johanna Kiel Nielsen

Johanna Kiel Nielsen

Medejer, Børneloppen 51707077

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum