Gå til indhold
Krisen presser også de kriminelle

Pressemeddelelse -

Krisen presser også de kriminelle


Antallet af både butikstyverier og svindelanmeldelser er steget betragteligt de seneste år, hvor krig, krise og corona har påvirket ikke bare den ’almindelige dansker’, men også den kriminelle, der har lettere ved at finde ofre i krisetiden.

De seneste års uro med både coronakrise, krig og inflation har sat danskernes økonomi under pres. Samtidig er antallet af butikstyverier og anmeldte svindelforsøg braget i vejret. I 2022 blev der anmeldt 39 procent flere sager om telefonsvindel end året før, og antallet af butikstyverier er steget med 17 procent i 2022 i forhold til før corona i 2019. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Vi har oplevet en massiv stigning i antallet af butikstyverier over de seneste knap to år – det er altså startet før krisen, men på bagkant af corona. Det er min opfattelse, at det startede under corona, som påvirkede mange menneskers liv og hverdag, og dermed nok også fik nogle til at agere på en anden måde end tidligere. Efter corona kom krigen i Ukraine, de stigende priser og inflationen, som blot forstærkede og forlængede tendensen, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv og ansvarlig for detailhandlens krimi-database Crimestat.

Flere anmelder svindel

De 39 procent flere sager om svindel over telefonen siden 2021 er typisk sager, hvor personlige oplysninger misbruges til at få adgang til bankkontoen – såkaldt vishing. Et af de steder, hvor svindlen kan mærkes, er hos guldhandleren Vitus Guld, der for nyligt lykkedes med at bremse et svindelforsøg for hele 172.000 kroner.

Vi fik tre ordrer ind, der alle var betalt med samme Dankort. Derfor bad vi om et billede af pas, kørekort eller sygesikringsbevis med adresse samt forsidebillede af betalingskort, og i samtale med banken opdagede vi, at kunden havde været udsat for svindel, og vi fik stoppet ordren, fortæller Christian Klingenberg, der er direktør i Vitus Guld.

– Vi mærker desværre generelt en stigning i antallet af forsøg på svindel, og derfor har vi været nødt til at indsætte de mange ekstra godkendelsestrin i forbindelse med guldhandlen, så vi undgår hvidvaskforsøg, tilføjer Christian Klingenberg.

Krisen gør os til nemme ofre

Ifølge Henrik Lundgaard Sedenmark påvirker krisen ikke kun de kriminelle til at begå mere kriminalitet, det gør også flere mennesker til lettere ofre.

Kriminelle leder efter sikkerhedshuller, brister og sårbare ofre. Under en krise kan flere blive lette ofre, fordi vi bliver mere sårbare. Det kan motivere flere til at begå kriminalitet. Samtidig kan der også være flere, der anmelder kriminalitet i krisetider, siger Henrik Lundgaard Sedenmark og tilføjer:

Både virksomheder og borgere skal naturligvis tage deres forholdsregler mod kriminalitet. Man skal låse døren, når man går hjemmefra, låse cyklen og undgå at videregive betalingskortoplysninger og MitId-oplysninger. Men uanset hvad, er ofret for kriminalitet jo aldrig den, man skal bebrejde – man skal altid bebrejde gerningsmanden.

Related links

Emner

Kategorier


Vitus Guld er en danskejet guldopkøber, som siden 2010 har ekspederet over 100.000 kunder med både køb, salg og omsmeltning af ædelmetaller både online og i fysiske butikker. Læs mere om Vitus Guld.

Kontakt

Christian Klingenberg

Christian Klingenberg

Direktør, Vitus Guld (+45) 89 80 12 34

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum