Gå til indhold
I Plantorama i Tilst er der skruet op for julestemningen, og alle interesserede kan komme til jazzkoncerter ganske gratis de sidste tre lørdage i november. Foto: PR.
I Plantorama i Tilst er der skruet op for julestemningen, og alle interesserede kan komme til jazzkoncerter ganske gratis de sidste tre lørdage i november. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Kom med til jazzkoncert og nisseskattejagt i Plantorama i Tilst

Med en juleverden på 3000 kvadratmeter er Plantorama i Tilst gået all-in på Julens Jul, og i de kommende uger inviteres alle interesserede til julejazz og nisseskattejagt.

Intet mindre end 3000 kvadratmeter har Plantorama i Tilst dedikeret til årets store juleverden – Julens Jul – og i år er der skruet endnu mere op for julestemningen med gratis jazzkoncerter. De tre sidste lørdage i november kommer orkestret De 4 Maver og spiller for centerets gæster.

– Det bliver virkelig festligt og hyggeligt med livemusik i centeret, og jeg håber på, at der er rigtig mange, der har lyst til at kigge forbi og få sig en rigtig god oplevelse – det er jo det, det hele handler om, siger Brian Ahler, der er centerchef i Plantorama i Tilst.

Ud over levende musik er der også ekstra underholdning for de mindste, der kan komme med på nisseskattejagt frem mod jul, hvor Nissen Balder skal findes, inden han kan fortsætte sin rejse til Julemanden.

Hårdt men hyggeligt

Julens Jul i Tilst rummer mere end 320 paller med julevarer, og for at få skabt en uovertruffen stemning i juleverdenen har det ifølge centerchefen også krævet en ekstraordinær indsats fra medarbejderne.

– Vi har arbejdet benhårdt på at blive klar, og vi har haft op mod 20 medarbejdere inde til aftenvagter for at nå det hele. Heldigvis stod folk klar til at hjælpe og give den en skalle med det samme, og det var faktisk virkelig hyggeligt samtidig med, at det selvfølgelig også var hårdt arbejde, siger Brian Ahler.

Jazzorkesteret De 4 Maver spiller lørdag den 12., 19. og 26. november kl. 11.00 i Plantorama i Tilst, og alle dage indtil den 24. december kan børn og barnlige sjæle komme på nisseskattejagt i centeret. Arrangementerne er gratis.

Emner

Kategorier

Regions


Plantorama er en familieejet virksomhed og – med 13 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af oplevelsescentre. Med et væld af have-, bolig- og dyreartikler giver Plantorama oplevelser og inspiration til hele familien. www.plantorama.dk

Kontakt

Brian Ahler

Centerchef, Plantorama Tilst (+45) 28 12 06 18

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum