Gå til indhold
Iværksættere er på få år blevet landets største: Vil til udlandet uden investorhjælp

Pressemeddelelse -

Iværksættere er på få år blevet landets største: Vil til udlandet uden investorhjælp

Bookingplatformen Evarto har på få år vokset sig kæmpestore og formidlede i 2023 bookinger for 250 millioner kroner. Nu åbner de deres første platform udenfor landets grænser, og det er bevidst uden hjælp fra investorer.

At skabe en bookingplatform, hvor man nemt kan få overblik over de bedste locations til alt fra fester til møder eller konferencer er idéen bag platformen Evarto, der fire år efter stiftelsen af virksomheden er blevet branchens største. Sidste år formidlede de bookinger for 250 millioner kroner og har i dag 65.000 månedlige brugere. Nu indleder de et udenlandseventyr – og det bliver uden hjælp fra de mange investorer, der ellers har budt sig til.

– Vi bygger langsomt, men sikkert vores forretning større og får et stærkt fundament, så vi kan skrue op for væksten inden for et år eller to. Vi er så veletablerede i Danmark, at vi nu er startet op i Sverige, men vi har helt bevidst takket nej til investorer også i den forbindelse. Vi tror på, at det rigtige lige nu er at bære det længere på egen hånd, så vi også står med bedre kort på hånden, hvis vi en dag skal have investorer med ombord, lyder der fra Jesper Friis Bruun, der er stifter og medejer af Evarto, hvor de forskellige venues betaler for at være repræsenteret, mens det ikke koster noget for brugerne at se de mange forskellige eventsteder.

Udlandseventyret starter i Sverige

I Malmø er der nu blevet ansat tre medarbejdere, som allerede har solgt de første 100 svenske venues ind. Det kalder de en god start og ved, at jo flere gode venues, der kommer på, jo flere vil der komme til.

– Nu skal vi vokse i Sverige, og efter det bliver det nok Norge, så Tyskland, Holland, og Belgien, men UK er også spændende og et stort marked, siger Jesper Friis Bruun, og understreger, at eventuelle investorer er et spørgsmål om den rette timing. Han mener, at man godt kunne tage toppen af investeringshypen i iværksættermiljøet i Danmark:

– Man får tit indtrykket af, at det at opnå en investering er en succes i sig selv. Men man glemmer måske at kigge på statistikken for dem, der får investering i de tidlige år, som man blandt andet ser i Løvens Hule. Vi har haft sparring med blandt andre Jesper Buch, men vil tage markederne selv, så får vi drejebogen for skalering. Man behøver ikke være medejer for at kunne give en god sparring, siger Jesper Friis Brun, som dog anerkender, at nogle forretningsmodeller kan kræve investorer i de første år.

Første benspænd hed nedlukning

Makkerparret Jesper Friis Bruun og Kenneth Wernst Christensen startede virksomheden op lige inden coronaen ramte landet i 2020, hvor der således også blev lukket for alle fester og arrangementer, men trods det relativt brutale benspænd, holdt de ved.

– Selvom det var lidt svært ikke at gå lidt i panik over situationen generelt og for vores virksomhed, holdt vi fast i, at vores idé var stærk nok til at kunne gå igennem det, siger Jesper Friis Bruun.

– Herhjemme hørte jeg så mange historier fra selvstændige, men også private i mit netværk, der manglede overblik, når der skulle laves fester, firmaarrangementer eller andre events. Så det begyndte vi at undersøge, hvordan man kunne lave. Vi så et klassisk hul i markedet, og som så mange andre måtte vi jo bare håbe på, at corona-restriktionerne kunne lette igen, fortæller Jesper Friis Bruun, der langsigtet drømmer om at sætte sig på både Central -og Nordeuropa.

I 2023 vækstede Evarto over 100 procent både i antal af samarbejdspartnere og bookinger. Private og virksomheder står hver for 50 procent af det samlede antal bookinger, men erhvervsdelen udgør 75 procent af den samlede værdi af bookingerne. Evarto har i dag 18 ansatte fordelt i Danmark og Sverige og er ejet af Jesper Friis Bruun, Kenneth Wernst Christensen og Søren Lund, der kom ind som medejer i 2022.

Related links

Emner

Kategorier


Evarto er Skandinaviens største platform for booking af fester, møder og konferencer. Evarto samarbejder med over 1000+ steder i Norden og giver størst overblik uanset begivenhedens størrelse, budget, geografi samt andre specifikationer eller ønsker. Læs mere på Evarto.dk

Kontakt

Jesper Friis Bruun

Jesper Friis Bruun

Stifter og medejer, Evarto (+ 45) 26 25 43 51

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum