Gå til indhold
Kollektion 2.0 består af 777 kunstværker. De digitale kunstværker bliver anonymiserede karakterer, der er iført Hornsleth-farvede hættetrøjer og anonymiserende hovedbeklædninger. Foto: Kristian von Hornsleth
Kollektion 2.0 består af 777 kunstværker. De digitale kunstværker bliver anonymiserede karakterer, der er iført Hornsleth-farvede hættetrøjer og anonymiserende hovedbeklædninger. Foto: Kristian von Hornsleth

Pressemeddelelse -

Hornsleth i vild satsning: Digital kunst skal være for pøblen

Tidligere på året slog Danmarks førende provo-kunstner Kristian von Hornsleth Danmarksrekord i salg af NFT-kunstværker. Nu vil han bruge udyret mod sig selv og slå sin egen rekord med kollektion 2.0.

I april 2022 satte kunstneren Kristian von Hornsleth Danmarksrekord, da han på bare 30 minutter solgte NFT-kunstværker for to millioner kroner. Kollektionen gik under navnet Rebels of Wealth og kritiserede blandt andet Facebooks Mark Zuckerberg og Amazon-grundlægger Jeff Bezos hovedløse accept af overvågnings-kapitalismen. Nu omfavner kunstneren den populære NFT-teknologi og forlænger samtidig fuckfingeren, ved at bruge teknologien mod sig selv.

Kollektion 2.0 består af 777 kunstværker, og er Hornsleths modspil til den datafikserede kultur. Ideen bag er, at folk ikke blot skal være tilskuere til krypto- og NFT-eventyret, men skal være aktive spillere. Det kommer til udtryk ved, at digitale kunstværker bliver anonymiserede karakterer, der er iført Hornsleth-farvede hættetrøjer og anonymiserende hovedbeklædninger. Dermed bliver modellernes identitet holdt skjult for betragteren.

– Den fuldstændig vanvittige tendens til at vi gladelig tillader virksomheder som Facebook og Google at have rettighederne til vores personlige data, skal vi gøre op med. Med kollektion 2.0 tager jeg essensen af kryptomarkedet og sørger for, at folk kan bestemme over deres identitet uden at give al sin data ud. Jeg bruger teknologien mod sig selv, ved at gøre noget ekstremt nørdet, som NFT-teknologien er, tilgængeligt for pøblen, forklarer Kristian von Hornsleth.

Trodser krig, pandemi og pædofili

Når kunderne køber et af de i alt 777 NFT-værker, vil de efter købet modtage et tilfældigt udvalgt kunst-print og NFT fra kollektionen. Tanken bag projektet er, at Hornsleth vil bevæge sig hen mod at skabe et dissideret NFT-community.

– Vi er det eneste projekt i Danmark, der har formået at sælge kollektionen ud og sikre salg på det sekundære marked. Det har vi gjort på trods af Ukraine-krigen, kryptocrash, klimakatastrofer, pædofili i den katolske kirke og pandemien. Målet er nu, at jeg skal slå min egen rekord, siger Kristian von Hornsleth.

Med den første kollektion fyldte Hornsleth sit skib med købere af 1.111 NFT’er. Alle købere fik, udover et unikt digitalt kunstværk, en signeret plakat og mulighed for at vinde et ægte Hornsleth-maleri. På den måde blev det digitale gjort fysisk.

– Jeg har denne gang valgt at spille med helt åbne kort og være særdeles aktiv på de sociale medier. Jeg har fortalt detaljeret om, hvad jeg laver, og det ser jeg frugten af, da tusindvis af loyale rebeller ytrer deres længsel efter version 2.0 af kollektionen, siger Kristian von Hornsleth.

Danmarks første krypto-konference med flamboyant milliardær

Skibet har nu lagt til kaj igen, og den næste rejse kan begynde. Med den nye kollektion bliver det digitale endnu engang gjort fysisk. Med kunstværket følger nemlig en adgangsbillet til Danmarks første NFT-konference, som Hornsleth står bag samt en fysisk Hornsleth Limited Edition hættetrøje.

Konferencen er den første af sin slags i Danmark og vil samle hele det danske krypto-fællesskab. De to prominente milliardærer Lars Seier Christensen og Niklas Nikolajsen er blandt deltagerne, og de holder på konferencen oplæg om kryptovaluta, NFT og Blockchain.

De 777 NFT-værker bliver sat til salg tirsdag den første november på hjemmesiden HornslethNFT.dk.

Hvad er en NFT?

NFT er en forkortelse for non-fungible-token - altså ikke-fungibelt token, der oprettes gennem blockchain-teknologi. Når noget er ikke-fungibelt, er det unikt i sin form og ikke udskifteligt med et andet duplikat.

Related links

Emner

Kategorier


Kristian von Hornsleth er Danmarks førende kunstprovokatør, med udstillinger der lige dele forarger og forundrer både kunstmiljøet og den kunstindifferente dansker. Nu findes Hornsleth også i NFT-format.

Kontakt

Kristian von Hornsleth

Provokunstner (+45) 28 11 07 47

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum