Gå til indhold
GrainSense måler protein, vandindhold, olie og kulhydrat i byg, hvede, havre, rug og raps. Foto: PR.
GrainSense måler protein, vandindhold, olie og kulhydrat i byg, hvede, havre, rug og raps. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

GrainSense måler kornkvalitet og sikrer det rette foder

Den rigtige kornkvalitet er afgørende for en dyrebedrifts foderindkøb. Måleenheden GrainSense måler kornet hurtigt og præcist og sikrer, at landmændene får korn med det rette proteinindhold og fugtighed.

Når landmand Rasmus Dresen indkøber korn til sine 1000 søer på Lolland, er kornets protein- og vandindhold og dermed kvalitet af afgørende betydning. For meget vand i kornet kan betyde sygdomme, der risikerer at blive overført til grisene, og det kan have voldsomme økonomiske konsekvenser for en grisebedrift som Rasmus Dresens. Derfor anvender han Geoteams GrainSense måleenhed, hver gang han modtager et nyt læs korn.

– Jeg måler kornet i det øjeblik, det bliver leveret. Hvis måleenheden viser, at kornet ikke har den rette kvalitet, kan jeg afvise det på stedet. I det tilfælde har GrainSense tjent sig selv ind med det samme, for et læs med lavkvalitets korn har store økonomiske følger for mig, hvis jeg ikke opdager det, forklarer Rasmus Dresen.

Enheden måler indholdet af protein, fugt, olie og kulhydrat i korn, hvilket er nøglemålinger, der bestemmer høstens værdi. En måling tager få sekunder, og kan foretages af enkelte gram uforarbejdet korn. Da måleenheden samtidig er håndholdt og relativ lille, er den anvendelig til måling i marken, såvel som ved leverancer og i laden og siloen.

Sikrer højt proteinindhold

Med GrainSense-enheden foretager Rasmus Dresen løbende stikprøvekontroller af det korn, han modtager, så han sikrer den bedste pris hos korngrossisten. Samtidig gør de løbende målinger af kornet i laden det muligt at kontrollere og justere i foderblandingen, så kornet har den rette fugtighed og bibeholder et højt proteinindhold hele året.

– Enheden giver mig en tryghed ved produkterne. Tidligere har jeg haft upræcise og langsomme apparater, jeg skulle kontrollere op mod agrovirksomheder for at tjekke rigtigheden af resultaterne. Nu kan jeg måle kornet og få et klart resultat, hvilket er tids- og omkostningsbesparende, siger Rasmus Dresen.

Produkterne kan deles op i siloer alt efter fugtighed og kvalitet og dermed efter, hvad produkterne kan bruges til. Målingerne giver en løbende opdatering såvel undervejs i høstsæsonen som resten af året, hvor kornet kan tjekkes, og man dermed kan optimere undervejs, så proteinindhold, fugtighed og kulhydratindhold sikres.

Data i landbruget er fremtiden

Landbrugserhvervet er i gang med en stor digitaliseringsproces, hvor indsamling af data er essentielt. Dataindsamlingen kan give landmændene væsentlig viden om deres produktion, optimering samt om eventuelle problemområder. Ved for eksempel at omfordele gødning vil man kunne sikre en mere optimal høst.

– Jeg har haft en god dialog med Geoteam om, hvordan dataindsamling med GrainSense og generel digitalisering indenfor landbrugssektoren skal udvikles fremover. Hvis vi som landmænd vil følge med udviklingen og få mest ud af vores produktion, er det essentielt, at vi optimerer indenfor disse områder,forklarer Rasmus Dresen.

Data kan ligeledes hjælpe landmændene med at opfylde de politisk fastsatte krav om nedbringelse af nitratforurening af vandmiljøet samt andre miljø- og klimamæssige lovgivningskrav.

– Jo mere man kan dokumentere på sine data som landmand, jo større værdi har det. Data kan bruges til at optimere produktprocessen og samtidig være behjælpelig i forhold til dokumentation af for eksempel kvælstofudledninger, forklarer Jacob Thuesen, der er kundekonsulent for præcisionslandbrug for Geoteam.

Faktaboks GrainSense

  • Måler protein, vandindhold, olie, og kulhydrat i byg, hvede, havre, rug og raps
  • Den håndholdte Grainsense fylder en femtedel af de nærmeste alternativer
  • Det tager kun 30 sekunder at foretage en måling
  • Kornprøver behøver ikke at blive formalet
  • Muligt løbende at kontrollere og justere proteinindholdet i foderblandingen
  • Softwarepakke med tillægstjenester

Pris: 30.000 kroner


Related links

Emner

Kategorier


GEOTEAM A/S leverer GNSS-løsninger til præcisionslandbrug samt bygge- og anlægsbranchen. Virksomheden er forhandler af den amerikanske producent Trimbles præcisionsudstyr til landbrug og landmåling samt ejer og driver det danske referencenetværk, GPSnet.dk. www.geoteam.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum