Gå til indhold
Et tilfredsstillende regnskab fra Inbogulve amba, der står bag Garantkædens 65 butikker og Erhvervsgulve.dk, vidner om højere priser og tilbagegang i af antallet solgte varer.
Et tilfredsstillende regnskab fra Inbogulve amba, der står bag Garantkædens 65 butikker og Erhvervsgulve.dk, vidner om højere priser og tilbagegang i af antallet solgte varer.

Pressemeddelelse -

Garant lander flot regnskab og trimmer forretningen

Et tilfredsstillende regnskab fra Inbogulve amba, der står bag Garantkædens 65 butikker og Erhvervsgulve.dk, vidner om højere priser og tilbagegang i af antallet solgte varer. Med forventninger om fortsat tilbagegang i salget i 2023 sigtes der efter at stå endnu stærkere, når markedet vender.

Trods et drastisk skift fra opgangstider og travlhed til inflation og tilbagegang i salget kan Inbogulve amba, der er indkøbsforeningen, som varetager kædeaktiviteterne for Garantkæden og de selvstændige entreprenører hos Erhvervsgulve.dk, nu fremvise et tilfredsstillende årsregnskab for 2022. Den samlede bruttoomsætning hos medlemmerne er – lige som i 2021 – på 1,3 milliarder kroner. Indkøbsforeningens resultat, der er baseret på et varekøb fra medlemmerne på knap 600 millioner kroner, lander på 31 millioner kroner. Dertil kommer medlemmernes overskud.

– Vi er rigtig godt tilfredse med regnskabet, som faktisk er lidt bedre end forventet. Der har været en mindre nedgang i antallet af solgte varer, men vores omsætning ligger på niveau med året før på grund af de højere priser, siger Peter Rønn, der er administrerende direktør i Inbogulve amba.

Større krav til leverandørerne

For at styrke selskabets udvikling har Inbogulve Amba i januar oprustet direktionen med en marketingdirektør, en økonomidirektør og en ny indkøbs- og salgsdirektør, som arbejder målrettet på at trimme samarbejdet og gøre det mere professionelt med leverandørerne og andre samarbejdspartnere.

– Sidste år opsagde vi samarbejdet med 19 leverandører, hvor indtjeningen var for lille, og det kommer også til at ske med flere i år. Vi stiller større krav til samarbejdet med leverandørerne end tidligere, og vi er i gang med at flytte varekøb til samarbejdspartnere, der er mere sultne efter at handle med os, siger Peter Rønn.

Styrker forretningen i nedgangstider

På grund af de økonomiske konjunkturer forventer Inbogulve Amba en faldende aktivitet i 2023 forhold til 2022. Salget til kædens medlemmer forventes at dale på grund af udsigterne til et marked i fortsat nedgang. Det får imidlertid ikke direktøren til at fjerne foden fra speederen – tværtimod.

– Vi øger markedsføringstrykket og vores fokus på online-forretningen, hvor vi blandt andet har lanceret Garants Online Gulvmarked med en aggressiv prisstrategi. Vores online-andel udgør i dag for lidt og skal matche vores andel i fysiske butikker. Derudover har vi et stort fokus på at have eneforhandlingsprodukter og private label, som kommer til at fylde mere fremadrettet, siger Peter Rønn og understreger:

– Lige nu gør det også ondt på konkurrenterne – ikke mindst dem, som ikke har helt så mange kræfter at stå imod med. Et marked i nedgang er også en gylden mulighed for at vinde andele, og nu mens alle er ramt, styrker vi forretningen, så vi kommer til at stå endnu stærkere, når markedet atter vender.

Emner

Kategorier


Inbogulve amba er ejet af og varetager alle kædeaktiviteter for Garantkædens 65 butikker og Erhvervsgulve.dk’s 12 selvstændige entreprenører. Garant.nu er Danmarks største frivillige kæde inden for kædens hovedsortimenter tæpper, klinker, gulve og gardiner. Erhvervsgulve.dk er specialiseret i gulve, gardiner og solafskærmning, opererer over hele landet og samarbejder med markedets mest anerkendte og erfarne producenter.

Kontakt

Peter Rønn

CEO, Inbogulve amba CEO (+45) 40 11 57 71

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum