Gå til indhold
Forældre øremærker pengene: Børnepengedag er blevet kæmpe shoppedag

Pressemeddelelse -

Forældre øremærker pengene: Børnepengedag er blevet kæmpe shoppedag

Den dag hvert kvartal, hvor børnepengene tikker ind, fordobles salget hos Børneloppen, der oplever, at mange forældre i dag øremærker børnepengene til bestemte indkøb til deres børn.

Omkring den 20. januar, april, juli og oktober er der ekstraordinært travlt hos Børneloppen. Det er nemlig de dage, hvor børnepengene ryger ind på kontoen hos forældre landet over, som i stigende grad vælger at bruge pengene specifikt på tøj og ting til børnene netop på dagen.

– Rigtig mange forældre øremærker i dag børnepengene til specifikke ting, som børnene har brug for. Det kan være nyt regntøj, en bestemt vugge eller en ny klapvogn. Børnepengedagene falder også omkring sæsonskifte, og det er ofte her, man som forældre finder ud af, at man mangler noget, siger Johanna Kiel, der er en af idékvinderne bag og indehaver af Børneloppen, hvor salget på netop børnepengedagene typisk fordobles sammenlignet med en almindelig lønningsdag.

Hos Børneloppen er salget på børnepengedagene i 2023 steget med 39 procent i forhold til 2022.

– Det her er en tendens, vi kun har set vokse de senere år. Selvom ydelsen nu er delt mellem forældrene og altså ikke længere automatisk tilfalder moderen, har det ikke mindsket shoppelysten. Langt de fleste besøgende er mødre på ’venindetur’, men vi får også besøg af fædre eller par, der er afsted sammen, fortæller Johanna Kiel.

Bobler, pænt tøj og udvidet åbningstid

Grundet den store shoppetrang har man hos Børneloppen valgt at gøre noget ud af børnepengedagene med udvidet åbningstid og lidt bobler til de shoppende forældre.

– Normalt lukker vores forretninger omkring klokken 18 eller 19, men de her dage holder alle åbent til halv ni. De ekstra timer gør selvfølgelig noget for salget. Men det er også blevet et helt tilløbsstykke, hvor der i mange af vores butikker serveres bobler, snacks eller er konkurrencer. Det bliver en hyggeaften, hvor mange af mødrene gør lidt ud af sig selv, som skulle de i byen, siger Johanna Kiel og tilføjer:

– Uforstyrret shopping uden børn kan jo også være en hel fest, og det er mange, der gør det sammen og hygger sig med det og nyder, at de har tiden til det i ro og mag.

I april måned falder børnepengedagen fredag den 19., hvor Børneloppens forretninger over hele landet holder late night shopping med udvidede åbningstider.


Related links

Kategorier


Børneloppen er en landsdækkende kæde af loppesupermarkeder, hvor private kan sælge og købe alt til børn – tøj, legetøj, barnevogne, ventetøj og meget mere. Børneloppen gør det sjovt og overskueligt at shoppe og sælge genbrug til børn. Læs mere på www.boerneloppen.dk

Kontakt

Johanna Kiel Nielsen

Johanna Kiel Nielsen

Medejer, Børneloppen 51707077

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum