Gå til indhold
Michael Mikkelsen, der er folketingskandidat i Syddanmark, vil hæve kørselsfradraget for borgere der bor eller arbejder i Tønder, Aabenraa eller Sønderborg. Foto: PR.
Michael Mikkelsen, der er folketingskandidat i Syddanmark, vil hæve kørselsfradraget for borgere der bor eller arbejder i Tønder, Aabenraa eller Sønderborg. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Folketingskandidat i Sydjylland vil forhøje kørselsfradraget med 50 procent

Michael Mikkelsen, der er folketingskandidat i Syddanmark, vil hæve kørselsfradraget for borgere der bor eller arbejder i Tønder, Aabenraa eller Sønderborg.

I foråret blev kørselsfradraget ekstraordinært hævet på grund af de stigende brændstofpriser, så satsen i dag er 2,16 kroner per kilometer for kørsel mellem 25 og 120 kilometer og 1,08 kroner for kørsel over 120 kilometer. I 25 yderkommuner – heriblandt Tønder, Aabenraa og Sønderborg i Sydjylland – får borgere med mere end 120 kilometer til og fra arbejde dog dobbelt så stort et fradrag som andre, men det skal ifølge Michael Mikkelsen, der stiller op til Folketinget for Danmarksdemokraterne i Sydjyllands Storkreds, være markant højere.

– Både de borgere, der enten bor eller arbejder i en af yderkommunerne, skal have et kørselsfradrag, der er 50 procent højere end i dag uanset, om de har 50 eller 150 kilometer til arbejde. Det er altså noget, som rigtig mange danskere og ikke mindst syd- og sønderjyder vil kunne mærke i en økonomisk trængt hverdag, siger Michael Mikkelsen.

Forslaget skal finansieres med penge, som i dag bruges på kulturlivet.

– Den vil koste i nærheden af 800 millioner kroner om året at gennemføre, og de penge tager vi fra Kulturministeriet. Der bliver i dag givet støtte til alt for meget eksperimenterende og finkulturelt i storbyen, som skal minimeres til fordel for borgerne i yderområderne, siger Michael Mikkelsen.

Forhøjelsen af kørselsfradraget, som Skatterådet lavede tidligere på året, dækkede ifølge FDM mindre end en tredjedel af bilisternes meromkostninger som følge af brændstofpriserne. Organisationen opfordrede samtidig politikerne på Christiansborg til at arbejde på yderligere løsninger, der kan give bilisterne en større kompensation.

Hjælpende hånd til lokale erhvervsdrivende

Ved at forhøje kørselsfradraget vil Michael Mikkelsen gøre det lettere at tiltrække arbejdskraft for det lokale erhvervsliv i Syd- og Sønderjylland. Samtidig vil han fjerne loftet for, hvor meget man som studerende må arbejde, uden der bliver skåret i SU’en, hvilket ligeledes skal komme erhvervslivet til gavn.

– Rigtig mange små virksomheder har studentermedhjælpere ansat, og i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, skal vi understøtte det behov. Ved at lade de studerende arbejde det, de vil, er incitamentet til at have et job ved siden af studierne alt andet lige betydeligt større, siger Michael Mikkelsen og understreger:

– Det er en mærkesag for mig, at der bliver fokuseret langt mere på, hvordan vi sikrer nogle bedre vilkår til de små erhvervsdrivende. Det er dem, der skaber indkøbsmuligheder og bakker op om gode lokalsamfund i de mindre byer, og mange af dem lever under nogle rigtig svære vilkår.

Emner

Kategorier

Regions


Michael Mikkelsen er kandidat for Danmarksdemokraterne ved det kommende folketingsvalg. Han er opstillet i Sydjyllands Storkreds, som tæller Aabenraa Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Haderslev Kommune, KoldingKommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Varde Kommune, VejenKommune og Vejle Kommune.

Kontakt

Michael Mikkelsen

Michael Mikkelsen

Folketingskandidat, Danmarksdemokraterne (+45) 24 86 47 29

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum