Gå til indhold
Contour Design lancerer ny produktserie, hvor ergonomisk udviklede og centrerede computermus skal hjælpe kontormedarbejdere med at undgå smerter og forebygge arbejdsskader. Foto: Contour Design A/S.
Contour Design lancerer ny produktserie, hvor ergonomisk udviklede og centrerede computermus skal hjælpe kontormedarbejdere med at undgå smerter og forebygge arbejdsskader. Foto: Contour Design A/S.

Pressemeddelelse -

Effektivitet og ergonomi på arbejdspladsen: Contour Design lancerer nye computermus

Contour Design lancerer ny produktserie i innovativt design. Den kendte RollerMouse er blevet re-udviklet og har fået selskab af et helt nyt produkt, SliderMouse. Visionen er at bringe ergonomi til næste niveau og derved forebygge arbejdsskader til gavn for tusindvis af danske kontormedarbejdere.

Contour Design, der er markedsledende indenfor udvikling og salg af ergonomiske computerløsninger, sender nu to nyudviklede computermus på gaden. SliderMouse Pro og RollerMouse Pro er udviklet og designet ud fra ergonomiske præmisser. De skal underbygge kroppens naturlige holdning gennem reduktion af greb og navigation fra central position og dermed gøre det muligt for folk at ændre deres vaner med et sundt og effektivt arbejdsmiljø.

– Vi tror på, at det kræver de bedste arbejdsredskaber, for at være den bedste og mest produktive udgave af sig selv. Derfor speeder vi nu op for forebyggelse af skrivebordsrelaterede belastninger og løfter det til næste niveau. Fokus ligger på korrekte arbejdsstillinger samtidig med, at vi laver et produkt i rent design. At bruge specialudviklede redskaber skal udstråle velvære og professionalisme. Det skal ikke være en foranstaltning til dem, der har fået skader. Vi vil derhen, hvor man tager et aktivt valg om at optimere og forebygge, forklarer Kenneth Nielsen, administrerende direktør i Contour Design.

Friheden til bevægelse

Arbejdsskader bliver ofte forbundet med håndværkere med hårdt fysisk arbejde, men forskere har slået fast, at personer, der sidder mange timer foran en computer, også oplever smerter og kan pådrage sig arbejdsskader. Mens SliderMouse er et helt nyudviklet produkt er RollerMouse Pro en videreudvikling af den populære RollerMouse.

Medarbejdere og virksomheder har hvert år enorme omkostninger på grund af arbejdsbetingede skader, som ofte er kroniske. Det rammer i stigende grad også kreative og kontormedarbejdere, der bruger det meste af deres tid foran en computer. Vi kaster os derfor nu hovedkulds ind i kampen for at øge synligheden for ergonomisk designede input-enheder gennem den bredere distributionstilgang med det formål at forebygge skader, forklarer Kenneth Nielsen.

Kernen i Contour Designs produkter er Central Pointing Device, der er en ergonomisk måde at arbejde på, der giver bedre bevægefrihed og optimerer kroppens arbejdsstillinger. Med de nye produkter tager virksomheden skridtet videre indenfor ergonomi og kombinerer det med komfort og skandinavisk design, der skal sikre et rent og stilistisk udseende.

– Vi har gjort det til en mission at inkorporere vores skandinaviske designtraditioner i vores nye produkter, der kombinerer høj funktionalitet med et rent design. Vi har gjort det muligt at tilpasse designet til individuelle præferencer, så brugerne kan matche deres fysiske behov og stilistiske ønsker, forklarer Kenneth Nielsen.

Nordisk design af genbrugsplast

For at understøtte Contour Designs ønske om en lysere fremtid, er al hård plast i såvel SliderMouse som RollerMouse fremstillet i 100 procent recycled plastik. Produkterne er designet til at holde til at blive brugt i mange timer hver dag i mange år og på den måde, er der et stort fokus på at forhindre, at produkterne bliver en del af den smid-væk-kultur, der påvirker vores miljø negativt.

– Det handler om at øge graden af CO2-besparelse samt at indtænke produkternes levetid. Vi går forrest i kampen om at tænke cirkulærbæredygtighed ind i ergonomisk korrekte elektronikprodukter. På den måde tænker vi både bæredygtighed for medarbejderne og for miljøet, siger Kenneth Nielsen.

SliderMouse Pro og RollerMouse Pro blev tilgængelige den 25. oktober.

Faktaboks:

SliderMouse Pro

  • Naturlig kropsholdning ved reduktion af greb.
  • Finger- og håndstillingsvariation.
  • Navigation af cursoren fra neutral, central position.
  • Bred og flad slidebar så fingrene placeres naturligt og man undgår unaturlige bevægelser.
  • Stort scrollhjul betyder jævn oplevelse over skærmen.
  • Designet til tastatur hvilket betyder at man ikke skal strække, vride eller spænde unaturligt.

RollerMouse Pro

  • Naturlig kropsholdning ved reduktion af greb.
  • Finger- og håndstillingsvariation.
  • Forbedret håndledsstilling.
  • Navigation af cursoren fra neutral, central position.
  • Kontrol over rollerbaren, programmerbare knapper og scrollhjul fra samme stilling.

Related links

Emner

Kategorier


Contour Design Nordic A/S er en del af den globale virksomhed Contour Design Inc., der er markedsledende inden for forskning, udvikling og design af ergonomiske computermus. Læs mere på www.contourdesign.dk

Kontakt

Kenneth Nielsen

Kenneth Nielsen

CEO, Contour Design Nordic A/S (+45) 24 83 17 70

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum