Gå til indhold
Det grebsløse køkken fylder 45 år: Derfor er stadig blandt danskernes foretrukne

Pressemeddelelse -

Det grebsløse køkken fylder 45 år: Derfor er stadig blandt danskernes foretrukne

I 1979 blev det første grebsløse køkken tegnet i Danmark, og det blev startskuddet på køkkenvirksomheden Boform, der nu fejrer 45-års jubilæum for det særlige køkken, der stadig er enormt populært.

Det minimalistiske udtryk med de helt skarpe linjer er gennemgående i det første grebsløse køkken, der første gang så dagens lys i 1979. Køkkenet fejrer nu 45 år på markedet og en nærmest ikonisk status inden for køkkendesign. Designet blev optaget i Dansk Design Index i 1986 og hele Line-serien fra Boform sælger stadig i stor stil.

Ifølge designekspert og trendforsker handler det om det minimalistiske skelet, der kan justeres ind i alverdens trends og således i sig selv på mange måder er det modsatte af en trend.

Det er et køkken, der bare står knivskarpt og tidløst i sin minimalisme uden greb. Den specifikke detalje, at det er grebsløst, er en løsning, der ikke er blevet overgået siden og derfor kan noget særligt. Det er mere en form end en trend – en slags antitrend. Det er blevet en klassiker, fordi det er skåret så hårdt ind til benet og derfor kan justeres med tidens trends uden at miste sin kerne, fortæller Mads Arlien-Søborg.

Udvikling gennem tiden

Den allerførste model blev tegnet af snedkeren Ove Skou i 1979, der oprindeligt designede køkkenet til sine forældre. Sidenhen blev det navngivet ’LI60’ og blev grundstenen til køkkenvirksomheden Boform.

– Det er en slags kulturarv og hele grundlaget for Boforms succes, der er funderet på vores særlige tilgang til håndværket og sans for detaljerne. Trends kommer og går, også inden for køkkener, men vi har altid sigtet efter at lave køkkener, der kan holde i generationer – både hvad angår kvaliteten og designet og det er det allerførste Boform-køkken et godt eksempel på, siger Joan Dalsgaard Pedersen, der er salgs- og marketingschef samt indretningsarkitekt hos Boform.

Fremtidens køkken vil udvikle sig

At lave et tidløst design er ikke noget, man bare lige gør, og i forhold til både nutidens trends og fremtidens køkkendesign er der, ifølge Mads Arlien-Søborg, reserveret en plads til modellen.

– Lige nu er naturen i fokus med autentiske og rå materialer samt snedkerelementer. Det skal være eksklusivt og håndlavet hele vejen igennem, fortæller Mads Arlien-Søborg og tilføjer:

– Gennem årene har man udviklet på materialer, overflader og detaljer på denne køkkentype, og det vil man også kunne i fremtidens køkkendesign. Her vil det i stigende grad være de teknologiske applikationer og flytbare moduler, der udvikles på.

Related links

Emner

Kategorier


Boform har i 45 år skabt arkitekttegnede danske kvalitetskøkkener. Med dansk egenproduktion og håndværkskultur prioriterer Boform unikke løsninger af højeste kvalitet, der kan holde i generationer. Læs mere på www.boform.dk

Kontakt

Joan Dalsgaard Pedersen

Salgs- og marketingschef, Boform +45 25 15 90 98

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum