Gå til indhold
Der blev fejret rejsegilde hos Plantorama i Taastrup, hvor håndværkere, arkitekter og andre, der har været involveret i byggeriet, blev takket for indsatsen. Foto: PR.
Der blev fejret rejsegilde hos Plantorama i Taastrup, hvor håndværkere, arkitekter og andre, der har været involveret i byggeriet, blev takket for indsatsen. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Den 7. december var der rejsegilde i Plantorama i Taastrup

Onsdag den 7. december holdt Plantorama Taastrup rejsegilde, hvor direktør Peter Vang Christensen viste rundt i byggeriet, der er gennemsyret af bæredygtige løsninger.

Plantorama i Taastrup fejrede rejsegilde onsdag den 7. december, hvor administrerende direktør Peter Vang Christensen viste rundt og fortalte om de mange oplevelser for både børn og voksne, der venter gæsterne i det nye center. Håndværkere, arkitekter og andre blev takket for indsatsen i forbindelse med byggeriet af det 15.000 kvadratmeter store center – Danmarks største have- og oplevelsescenter. Her vil der blive skabt indendørs skovområder med plads til leg og nysgerrighed, man kan opleve levende krybdyr og skildpadder, og der bliver plads til en oase af unikke specialplanter.

– Gæsterne skal blæses bagover, og deres sanser skal pirres i hele centret. Der er dufte fra både planter og lækre madretter, og med forskellige lydscenarier skaber vi den rigtige stemning i de enkelte områder af centeret. På den måde forsøger vi at give vores gæster en masse små oplevelser, der til sammen bliver til en gennemført helhed, siger Peter Vang Christensen, der er administrerende direktør i Plantorama.

Fremadsynede løsninger til gavn for klimaet

Til foråret, når Plantorama i Taastrup står klar til at tage imod gæster på ’Vindmøllegrunden’, vil centeret være bygget på intelligente løsninger med bæredygtigheden for øje. Overskudsjord, som ellers skulle køres væk, er blevet genanvendt på grunden, hvilket sparer klimaet for mere end 10 tons CO2-udledning, mens regnvandsopsamling og solenergi bidrager væsentligt til centerets daglige drift.

– Vi tænker altid bæredygtighed ind fra første færd i vores byggerier, og i Taastrup har vi valgt at genanvende langt det meste af jorden, der blev gravet ud til fundamentet, i stedet for at bruge unødige ressourcer på at køre den væk. Vi prøver på den måde konstant at gå efter de smarte løsninger, der kan gavne miljøet, så vidt det overhovedet er muligt, siger Peter Vang Christensen.

Fakta om Plantorama i Taastrup

  • Plantorama i Taastrup åbner i foråret 2023 og bliver med et areal på 15.000 kvadratmeter Danmarks største.
  • Ud over have-, dyre- og boligartikler får Plantorama i Taastrup også Restorama, Espresso House og aktivitetsområdet Spirestrup til børn.
  • Et 1200 kvadratmeter stort areal på taget bliver dækket af 620 solcellepaneler, der årligt skal producere 203.725 kWh, hvilket forventes at give en reduktion i CO2-emissioner på 95.704 kg/år.
  • Fra tagarealerne vil regnvand blive opsamlet i en tank, der kan indeholde 300.000 liter vand, som skal bruges til vanding af centerets planter.
  • 130 af i alt 440 parkeringspladser kommer til at være placeret under det kommende havecenter i en parkeringskælder.

Emner

Kategorier

Regions


Plantorama er – med 13 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af oplevelsescentre. Med et væld af have-, bolig- og dyreartikler giver Plantorama oplevelser og inspiration til hele familien. www.plantorama.dk

Kontakt

Camilla Rønde

Fotojournalist, Plantorama (+45) 60 24 87 74

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum