Debatindlæg: Historisk stor flugt fra erhvervsuddannelserne kan blive katastrofal for Danmark

Tilgangen til erhvervsuddannelserne styrtdykkede i 2022. Kombinationen af små årgange, færre erhvervsuddannede og unge, der ønsker at arbejde mindre, kan blive katastrofal for Danmark. Nu skal der rettes op på årtiers idolisering af de akademiske kompetencer.

De seneste 10 år er optaget på erhvervsuddannelserne faldet med 33 procent. 2022 var ingen undtagelse. En dugfrisk analyse fra Danmarks Statistik viser, at alene i forhold til 2021 faldt antallet af elever på erhvervsuddannelserne med 13 procent i 2022. Mens danske virksomheder i stigende grad har haft problemer med at tiltrække tilstrækkeligt faguddannet personale, har politikerne sovet i timen.

Politikerne har i årtier markedsført idéen om, at Danmark skal være et videnssamfund. Man har i den forbindelse etableret en motorvej til universitetsuddannelserne, så flest mulige kunne få den eftertragtede akademiske grad. Samtidig har man skåret ned på de kreative og erhvervsrettede fag i grundskolen, så børn og unge fra 0. til 9. klasse møder en skævvredet skole, der hylder de bogligt og akademisk stærke. Man har fuldstændig negligeret, at et samfund skal være i balance for at kunne fungere optimalt. Et velfungerende samfund kan ikke bestå alene af højtuddannede, som sidder bag et skrivebord. Der skal fødevarer på bordet, som dyrkes af faglærte landmænd og købes i et supermarked, hvor det fyldes på hylderne og køres gennem kasseapparatet af medarbejdere med en detailuddannelse. Der skal bygges huse og anlægges veje, broer og jernbaner, så vi kan komme frem i verden. Der skal bygges vindmøller og sættes solceller op, så vi kan få miljøvenlig strøm i stikkontakten. Det kræver faglærte håndværkere. For ikke at tale om børn, som skal passes, og syge og ældre, som skal plejes. Af faglært arbejdskraft. Hvor blev stoltheden ved at have en erhvervsuddannelse af? Den forsvandt formentlig i en akademiseret kultur, som har talt alle andre uddannelser end de akademiske ned.

Hvis udviklingen ikke vendes, og faldet i optaget på erhvervsuddannelserne fortsætter, har vi kurs mod den perfekte storm. For samtidig med at optaget på erhvervsuddannelserne er styrtdykket, ønsker flere at arbejde mindre, flere tager jobpauser midt i livet og færre unge uddanner sig direkte efter gymnasiet.

Blandt de unge i Danmark, der har afsluttet en gymnasial uddannelse mellem 2018 – 2021 er der stadig omkring 90.000, der ikke har påbegyndt en ny uddannelse op til tre år efter. Fra 2008 – 2011 var der kun godt 52.000 unge i samme gruppe. Det er et vink med en vognstang om, at vores uddannelsessystems motorveje er konstrueret forkert. Der mangler attraktive afkørsler mod erhvervsuddannelserne, og det har konsekvenser. Det er dygtige unge mennesker, som vi har stor glæde af, når nogle af dem starter elevplads hos os – på trods af den gymnasiale omvej. Men det er slående, hvor rådvilde mange af dem er omkring deres fremtid, når vi taler med dem til rekrutteringsmesser og ansættelsessamtaler. Som samfund mangler vi i allerhøjeste grad tidligt i livet at vise de unge mennesker, der ikke kan se sig selv på universitet eller mellemlange uddannelser, at de med en erhvervsuddannelse i bagagen kan finde et spændende jobfællesskab og skabe en god karriere og udvikle sig som menneske i detail- og engroshandlen.

Tilsammen er tendenserne livsfarlige for vores samfund, og hvis de ikke møder politisk modstand, vil det betyde, at arbejdsudbuddet falder yderligere. Dertil kommer, at effekten af de såkaldte ”små årgange” rammer os i de kommende år. Det kan gøre det svært at holde samfundshjulene i gang.

Jamen nu er der jo krise i Danmark, og virksomhederne fyrer i stor stil. Så er det vel nemt nok at få kvalificerede medarbejdere, vil nogen nok sige. Men det er et meget kortsigtet perspektiv. For lige om lidt begynder det at gå godt i Danmark igen, og så er problemet tilbage. Hvis vi skal vende supertankeren Danmark, er der behov for en omfattende kulturforandring, som bør starte med en effektiv reform af uddannelsessystemet fra folkeskolen og hele vejen op til de akademiske uddannelser. Reformen bør sikre reel balance mellem optaget på henholdsvis erhvervsuddannelserne og de akademiske uddannelser. Samtidig skal vi som samfund have genskabt stoltheden ved at være faglært. For uden nogen til at løfte de vigtige opgaver, som kræver en erhvervsuddannelse, er vi som samfund virkelig på den.

Af HR & Kommunikationschef Liselotte Christensen, XL-BYG a.m.b.a.