Pressemeddelelse -
Compliance-specialist: Nye regler styrker vores forbrugersikkerhed
En strammere lovgivning for forbrugersikkerhed ser dagens lys i denne måned, og reglerne er gode nyheder for de danske forbrugere. Det er udmeldingen fra Jens Haugaard, der er direktør hos compliance-specialisten Mediator.
Den 13. december 2024 træder en ny produktsikkerhedsforordning i kraft. Under betegnelsen GPSR-forordningen fastsættes der nu skærpede regler for sikkerheden ved forbrugerprodukter, som bliver sat til salg indenfor EU. Forordningen omfatter alle de virksomheder, der er med til at bringe produkter ind på EU-markedet.
Hos compliance-specialisterne Mediator har man siden 2011 bygget bro mellem producenter og dem, der går til markedet med varer. Her hilser man den nye lovgivning velkommen, og ifølge Jens Haugaard, der er CEO hos Mediator, får især et element afgørende betydning for danskerne.
– De nye regler er en sejr for forbrugersikkerheden i Danmark – ingen tvivl om det. Især de strengere krav til sporbarhed vil betyde, at importerede varer kommer til at matche europæisk lovgivning. Konkret vil man - uanset om varen er købt i en fysisk butik eller på en dansk webshop - fremover være langt mere sikker på, at produktet man pakker ud, er identisk med det, som man har bestilt, siger Jens Haugaard og uddyber:
– Produktsikkerhedsforordningen stiller højere krav til, at alle produkter skal vurderes i forhold til sikkerhed, og det vil give mere sikre produkter på markedet. Hvis man eksempelvis har købt nogle produkter, der senere viser sig at være farlige, er det nu nemmere for producenterne at advare forbrugerne og hjemkalde produkterne.
Fokus på kemi-produkter
Foruden produktsikkerhedsforordningen er den såkaldte CLP-forordning også blevet strammet op, og ifølge Miljøstyrelsen trådte den i kraft den 10. december.
CLP står for Classification, Labelling and Packaging, og de nye regler er gældende for produkter, der indeholder kemikalier, og som sælges til private og til professionel brug. Jens Haugaard pointerer, at også denne forordning vil højne danskernes forbrugersikkerhed.
– Mange af de kemiholdige produkter, man finder på hylderne i supermarkedet, har i dag en lille og ulæselig etikette med fareklassificering af varens kemiske stoffer og blandinger. Det vil ændre sig nu, hvor produkter som wc-rens og vaskepulver fremover skal have en større og mere læsbar beskrivelse. Faremærkningen skal også synliggøres, hvis for eksempel en dagligvarebutik i reklamer omtaler varer indeholdende kemi, eller hvis disse sælges online eller over telefonen, fortæller Jens Haugaard.
187 kilo emballage per dansker
Seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at danskerne i 2022 i gennemsnit bortskaffede 187 kg emballage per indbygger. Det svarer samlet set til 1.108.000 ton, og Jens Haugaard glæder sig i den forbindelse over, at de nye regler også fokuserer netop det punkt.
– Mange tænker ikke over indholdet af den emballage, man bortskaffer, og som skal destrueres efter endt køb. Det betyder, at pap og plastik til at pakke produkterne ind i ligeledes skal være konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med sikkerhedskravene, siger Jens Haugaard.
Mediator er del af Certanias internationale netværk. Det giver virksomheden adgang til specialistkompetencer indenfor test, certificering og laboratorer, hvorved man kan yde rådgivning i et globalt perspektiv.
Related links
Emner
Kategorier
Mediator er en konsulentvirksomhed med base i Kolding og en del af CERTANIA netværket ,– se mere på. www.mediator.as