Gå til indhold
’Brian Peugeot’ åbner Lollands første CarPeople

Pressemeddelelse -

’Brian Peugeot’ åbner Lollands første CarPeople


Selvom Peugeot-samarbejdet har været i opbrud de seneste år, vil Brian Jørgensen nok altid være kendt som ’Brian Peugeot’ i Nakskov. Nu er skilsmissen endelig, og et nyt samarbejde med CarPeople kan se dagens lys.

Med udsigten til 60-års jubilæum bliver Brian Jørgensen Automobiler i Nakskov nu en del af CarPeople-familien. Det sker to år efter, at forretningen trak sig ud af det 59 år lange samarbejde med K.W. Bruun, tidligere Interdan, og Peugeot Danmark, der nu er kommet til en ende. Nu bliver Brian Jørgensen Automobiler en del af CarPeople.

– De sidste bånd fra det gamle partnerskab med Peugeot løsner sig nu, og jeg har glædet mig til at kunne fortælle om det nye samarbejde med CarPeople, som giver meget bedre mening for min forretning og for mine kunder, siger Brian Jørgensen og understreger, at han fortsat vil drive sin forretning i samme selvstændige ånd, som han har gjort i årevis, og som hans far, Kenneth Jørgensen også gjorde, siden han grundlagde den for snart 60 år siden.

Selvstændigheden er bevaringsværdig

Selvom afslutningen på samarbejdet med Peugeot efter 59 år er afslutningen på en æra, var det for Brian Jørgensen en nødvendighed for at få selvstændigheden tilbage i forretningen.

– For at kunne yde den bedste service til den loyale kundekreds, vi har bygget op igennem tiden, er jeg nødt til at have en høj grad af selvstændighed i min forretning. Jeg vil helst undgå for megen registrering og adfærdsregulerende mekanismer og i stedet fokusere 100 procent på mine kunder, siger 56-årige Brian Jørgensen og tilføjer:

– Jeg får fuld selvstændighed i CarPeople og samtidig en kæde at læne mig op ad. Det gør det muligt at lave gode aftaler for mine kunder, og mange af dem har også sagt til mig, at de ikke er kommet her på grund af løven, men på grund af forretningen og folkene i den. Vi kan stadig lave alle mærker og kan nu også tilbyde 12 måneders vejhjælp uden beregning.

Endelig er Lolland på CarPeople-kortet

For CarPeople er Lolland nyt land, og glæden ved endelig at kunne sætte nålen på den del af Danmarkskortet er stor.

– Det er glædeligt, at CarPeople nu også er repræsenteret på Lolland, og vi har fundet en stærk samarbejdspartner i Brian Jørgensen, der har været mange år i branchen og er bevidst om, at det også kræver både kampgejst og omstillingsparathed at være i bilernes verden generelt og i CarPeople-kædens fællesskab, siger Finn Thomsen, der er kædechef i CarPeople.

Brian Jørgensen gik med i forretningen for 25 år siden, da den flyttede til lokalerne på Sandvikenvej 5 og har drevet forretningen siden da. I 2000 gik hans far, Kenneth Jørgensen, på pension. Brian har som sin far set en del i branchen og er ikke bange for de nye vinde, der blæser.

– Min far er 84 i dag og i fuld vigør. Han glæder sig over det nye, der skal ske, og følger nøje med i forretningen og hele branchen generelt. Man skal ikke sande til, bare fordi man har været i gang længe, siger Brian Jørgensen, der officielt tog sin forretning ind i CarPeople 1. april 2023. Forretningen udvider desuden leasingdelen og henter leasingbiler hjem fra Tyskland via eget importfirma.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


CarPeople er en landsdækkende kæde af autoforhandlere og værksteder, der udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere. www.carpeople.dk

Kontakt

Brian Jørgensen

Brian Jørgensen

Indehaver Brian Jørgensen Automobiler (+45) 40 16 61 07

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum