Gå til indhold
Bojsen Biler i Lemvig bliver del af fri kæde

Pressemeddelelse -

Bojsen Biler i Lemvig bliver del af fri kæde


Bojsen Biler bliver en del af den frie forhandler- og værkstedskæde CarPeople. Den gode service forbliver i højsædet og får selskab af et større udvalg af biler, lyder det fra den nye værkfører på Industrivej.

I april blev der holdt afskedsreception for ægteparret Britta og Bjarne Bang, der har forhandlet biler og haft værksted på Industrivej siden 1976. Værkførerkasketten sidder nu på Martin Sørensen, der selv er født og opvokset i Lemvig, og som nu tager forretningen og værkstedet med i en fri kæde med fordele for de trofaste kunder i byen.

– Jeg har været mange år i bilbranchen, og det batter virkelig noget at have de rigtige samarbejdspartnere. Det har vi fået med CarPeople, der blandt andet kan bidrage med særligt attraktive aftaler inden for indkøb af nyere brugte biler, forsikring og reservedele, siger Martin Sørensen.

Autoforhandleren og værkstedet har siden 2018 været en del af Bojsen Biler A/S med hovedsæde i Holstebro.

Flere biler på adressen

Med to svende, to lærlinge, en sælger og en værkfører tæller Bojsen Biler seks mand, der regner med at blive endnu mere travlt beskæftiget gennem det nye samarbejde.

Vi har i øjeblikket omkring 18-20 biler stående fast og vil gerne op at have 25-30 nyere brugte biler stående til salg hele tiden. Det kan vi få gennem CarPeople selv i en tid, hvor det er rigtig svært at skaffe biler. Vi får adgang til en base, der fungerer allerede fra dag ét, siger Martin Sørensen.

CarPeople har rundet 60 medlemmer på landsplan, men det kræver ifølge kædechefen også noget at kunne træde ind i CarPeople-familien:

At være en del af CarPeople forpligter, især når det kommer til kvalitet og kundetilfredshed. Her står Bojsen Biler i Lemvig stærkt, og vi oplever allerede et samarbejde, der har det nødvendige potentiale for at udvikle sig i en branche, der gennemgår stor forvandling i disse år, siger Finn Thomsen, der er kædechef i CarPeople.

Holder fast i Citroën og Peugeot

Værkstedet på Industrivej er intet mindre end tre gange blevet kåret som Danmarks bedste Citroën-værksted målt på bedste kundetilfredshed. Bojsen Bilers forkærlighed for franske mærker fortsætter og både bilhuset og værkstedet fortsætter med at sælge og yde autoriseret service på både Citroën og Peugeot

– Der er blevet solgt Citroën her på adressen siden Britta og Bjarnes tid, så det fortsætter vi selvfølgelig med. Det eneste, der ændrer sig er, at vi nu får et bredere udvalg med andre mærker også, lyder det fra Martin Sørensen.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


CarPeople er en landsdækkende kæde af autoforhandlere og værksteder, der udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere. www.carpeople.dk

Kontakt

Martin Sørensen

Martin Sørensen

Daglig leder, Bojsen Biler CarPeople Lemvig (+45) 88 44 28 10

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum