Gå til indhold
Asfaltproducenten Peab Asfalt støttede i sidste uge op om nyt undervisningsprojekt, der skal introducere skolebørn til vejsektoren. Foto: Peab Asfalt.
Asfaltproducenten Peab Asfalt støttede i sidste uge op om nyt undervisningsprojekt, der skal introducere skolebørn til vejsektoren. Foto: Peab Asfalt.

Pressemeddelelse -

Asfaltkoncern oplærte aarhusianske skolebørn

Asfaltproducenten Peab Asfalt støttede i sidste uge op om nyt undervisningsprojekt, der skal introducere skolebørn til vejsektoren. Med et forløb på Ellevangskolen i Aarhus viste de eleverne, hvordan man lapper huller i vejen.

Tilbage i december 2023 lancerede bureauet MUST det landsdækkende initiativ, Verdens Vildeste Vejlappere. Med et undervisningsforløb målrettet danske folkeskolelever på 4.-6. klassetrin er ambitionen i samarbejde med branchens entreprenører at introducere børn til vejsektoren.

For at bakke op om initiativet stillede asfaltproducenten Peab Asfalt både medarbejdere og asfaltmaskiner til rådighed til undervisningsforløbet, som dels skulle vise de unge, hvordan man lapper huller på cykelstier og veje, og dels hvad det vil sige at være i lære som asfaltørelev.

Undervisningsforløbet fandt sted allerførste gang i sidste uge på Ellevangskolen i Aarhus, og her delte blandt andet 20-årige Gustav Nielsen ud af sine erfaringer fra jobbet som asfaltørelev i Peab Asfalt.

– Børn færdes hver eneste dag på asfalt, når de eksempelvis cykler til skole eller fritidsaktiviteter. Derfor har vi besluttet at bakke fuldt op om dette gode og vigtige initiativ. Vi ser det som et stort ansvar at vise børnene, hvad vi udfører, og hvor vigtigt det er med gode og sikre asfaltbelægninger. Samtidig vil vi gerne slå et slag for asfaltøruddannelsen, hvor det faktisk er muligt at komme i lære som asfaltørelev, siger Claus Terkildsen, CEO hos Peab Asfalt.

Todages arrangement

Forløbet på Ellevangskolen strakte sig over to dage. Den 13. juni skulle eleverne lave forsøg med gips og balloner og med kort og tommestokke kortlægge hullerne på parkeringspladsen. Dagen efter var Peab Asfalt til stede i skolegården, hvor de lappede huller sammen med børnene. Her håndterede Peab-medarbejderne den varme asfalt, og børnene prøvede kræfter med kold asfalt.

– For at give børnene den bedste oplevelse kom vi med det helt store stort set up. Foruden vores asfaltørelev stillede vi op med flere entrepriseledere. Der var også medarbejdere fra vores skilte- og stribeafdeling, som viste, hvordan man laver striber på vejbelægningen. På den måde gav vi eleverne et godt billede af vores arbejde, og vi sørgede for, at sikkerheden var helt i top. På dagen fik børnene også mulighed for med en skovl selv at lappe nogle af hullerne i skolegården, fortæller Claus Terkildsen.

Levende rollemodeller

Hos initiativtagerne bag Verdens Vildeste Vejlappere er man glade for opbakningen fra Peab Asfalt.

– Med initiativet vil vi gerne løfte erhvervsuddannelserne, og på den måde åbne de unges øjne for en uddannelse indenfor byggeri og industri. I den kontekst tror vi på, det virker bedre at præsentere børnene allerede fra 10-års-alderen for levende rollemodeller i stedet for eksempelvis traditionelle buskampagner. Deltagelsen fra Peab Asfalt er derfor uvurderlig i vores mission med projektet. Det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med dem, og vi glæder os til arrangementet på Ellevangskolen, fortæller Jeanne Helene Elkjær, der er projektleder hos MUST.

Arrangementet på Ellevangskolen i Aarhus et pilotprojekt, og planen er ifølge initiativtagerne, at lignende senere hen skal afholdes i andre danske byer, hvis midlerne rejses.

Related links

Emner

Kategorier


Peab Asfalt A/S varetager alle opgaver inden for produktion og udlægning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med blandt andet broer og industrigulve. I Danmark beskæftiger virksomheden samlet cirka 300 medarbejdere. Peab Asfalt i Danmark er en del af Peab koncernen, som er den nordiske, samfundsbygger med cirka 15.000 medarbejdere. www.peabasfalt.dk

Kontakt

Claus Terkildsen

Claus Terkildsen

Administrerende direktør , Peab Asfalt A/S 21 22 02 51

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum