Gå til indhold
Som lille dreng så Anton Bangshøj Brynning slamsugerne fra Thornvig Jensen køre forbi vinduet, og han drømte om en dag at selv at sidde bag rattet. I dag er han afdelingsleder i kloak-virksomheden.  Foto: Thornvig Jensen.
Som lille dreng så Anton Bangshøj Brynning slamsugerne fra Thornvig Jensen køre forbi vinduet, og han drømte om en dag at selv at sidde bag rattet. I dag er han afdelingsleder i kloak-virksomheden. Foto: Thornvig Jensen.

Pressemeddelelse -

Afdelingsleder hos Thornvig Jensen: Min drengedrøm var at køre slamsuger

Som lille dreng så Anton Bangshøj Brynning slamsugerne fra Thornvig Jensen køre forbi vinduet, og han drømte om en dag at selv at sidde bag rattet. I dag er han afdelingsleder i kloak-virksomheden, der samlet tæller 11 medarbejdere.

40-årige Anton Bangshøj Brynning er vokset på Sydgaden i den vestjyske by Snejbjerg. Allerede som 7-årig så han de store lastbiler fra kloak-virksomheden Thornvig Jensen køre forbi huset, hvor han boede. Det var begyndelse på drømmen om selv en dag at køre de store biler. En drøm, der senere skulle blive til virkelighed, og som har gjort, at han i dag er afdelingsleder i Thornvig Jensen med ledelsesansvaret for otte chauffører og tre kontormedarbejdere.

– Fra vinduet så jeg nærmest dagligt de store grønne lastbiler, som larmede helt vildt. Det blev jeg meget fascineret af. Det var nogle spændende køretøjer, og lige der håbede jeg, at det en dag var mig, der sad bag rattet. Ja, man kan godt sige, at min forkærlighed for slamsugerne har fulgt mig op gennem min ungdom og videre ind i voksenlivet, fortæller Anton Bangshøj Brynning.

Et opkald fra drømmevirksomheden

I en alder af 16 år startede Anton Bangshøj Brynning som klejnsmedelærling hos Ravnsgaard smede- og maskinværksted. Efter at være udlært fik han job som reparatør hos Herning Varmforzinkning A/S, men en dag i 2014 fik han et telefonopkald fra drømmevirksomheden.

– Den daværende ejer fra Thornvig Jensen ringede og inviterede mig til en jobsamtale. Til samtalen sagde jeg, at jeg ikke vidste noget om slamsugning, men det sagde han, at de nok skulle lære mig. Så besluttede jeg mig for at sige ja tak til jobbet, og det er et valg, som jeg ikke har fortrudt et eneste sekund, siger Anton Bangshøj Brynning og fortsætter:

– I fire år kørte jeg så som operatør, og da jeg så skulle have barn, og vi købte hus i Silkeborg, blev jeg ansat som smed hos J. Hvidtved Larsen, der leverer Thornvig Jensens slamsugere. Efter en kortere stilling hos AC Hydraulik i Viborg blev jeg i februar 2023 kontaktet af den daværende ejer Allan Leth, og her opstod der en spændende mulighed for jeg kunne vende tilbage til Thornvig Jensen - nu som afdelingsleder. Det var et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til.

Mennesket i fokus

Anton Bangshøj Brynning har nu siddet på posten i halvandet år, og han har opbygget en ledelsesstil, hvor det enkelte menneske er i centrum.

– Jeg har naturligvis fokus på at sikre en sund økonomisk drift for virksomheden, og sideløbende skal jeg sørge for, at vi leverer en troværdig kloakservice til den almindelige dansker og til industrien. Det kan gøres på flere forskellige måder, og jeg tror på, at jeg bedst lykkes med det ved at være helt tæt på mine medarbejdere, siger Anton Bangshøj Brynning og uddyber:

– Mil filosofi som leder er, at alle mine medarbejdere skal trives og have det godt. Et sundt arbejdsmiljø er alfa og omega, og for mig som leder handler det om at være tæt på mine medarbejdere. Det prøver jeg at komme ved at skabe en familiær atmosfære – eksempelvis når vi sidder og får morgenkaffe. Her snakker vi tit om ting udenfor arbejdet, og i samspil med professionel sparring og det arbejdsmæssige synes jeg, at det har en rigtig god effekt.

Thornvig Jensen startede i 1920 med tømning af skarnkuler, og i slutningen af 1960’erne blev den første afdeling med slamsuger etableret. Thornvig Jensen er i dag en del af kloakvirksomheden Norva24 Danmark.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Anton Bangshøj Brynning

Afdelingsleder hos Thornvig Jensen 29 92 73 08

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum