Pressemeddelelse -

Krak binder Danmark sammen med Rejseplanen

Uanset om man skal med X-bus fra Ribe til Rødekro, med Grisen fra Helsingør til Hornbæk eller med færge fra Gudhjem til Christiansø, kan danskerne nu nemt krakke sig vej til den kollektive trafik på www.krak.dk. Krak integrerer nemlig deres kort med Rejseplanens oplysninger om hele Danmarks kollektive trafik.

”Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores korttjeneste og vise danskerne vej, uanset om det foregår til fods, i bil eller med kollektiv trafik. 1,6 mio. danskere krakker sig hver måned vej på vores hjemmeside, og derfor synes vi, at det er helt oplagt at integrere afgangstider for metro, busser og tog rundt om i landet på vores kort. Krak er i forvejen den mest brugte søgetjeneste i Danmark, og vi letter ikke foden fra speederen foreløbig”, siger Stefan Kercza, adm. direktør i Eniro Danmark A/S.

Efteråret har budt på mange opdateringer fra Krak. I oktober introducerede kortgiganten en ny, forenklet brugergrænseflade til deres mobile apps, dernæst højtopløselige retina-kort i oktober, og nu altså integration med Rejseplanen.

Rejseplanen er allerede nu integreret med Krak på map.krak.dk og bliver tilgængelig på Kraks mobile apps og mobilsitet m.krak.dk efter nytår.

Sådan ser du den kollektive trafik på Krak.dk:
- Gå ind på http://map.krak.dk.
- I højre side af skærmen finder du en boks med overskriften Vis på kortet. Når du folder boksen ud, kan du vælge, hvilke slags kollektiv trafik du vil se på kortet.
- Nu kan du zoome ind og ud på kortet og se den kollektive trafik i detaljer.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • krak
  • rejseplanen
  • kort
  • stefan kercza
  • ruteplan
  • kollektiv trafik
  • eniro

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er Nordens største lokale søgevirksomhed. Både forbrugere og virksomheder kan benytte Eniros medier til nemt at finde ud af, hvor de kan købe produkter og services, uanset om de søger via internettet, telefonbøger eller mobiltelefonen. Med hjælp fra Eniro kan annoncører aktivt markedsføre sig over for købeklare forbrugere og virksomheder, finde nye kunder og øge deres salg.

Eniro har ca. 3.500 ansatte i Norden og Polen. Eniro har været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 430 ansatte.

Læs mere på www.eniro.com.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968
Media Content Panel
Kollektiv trafik på Krak
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Krak - logo
Licens:
Brug i medier
Download