Gå til indhold
Succes for Engcons digitale livevisning
Succes for Engcons digitale livevisning

Pressemeddelelse -

Succes for Engcons digitale livevisning

Eftersom alle årets maskinudstillinger rundt om i verden er blevet aflyst – eller udsat – valgte Engcon at arrangere deres egen digitale livevisning af deres nøgleprodukter. Produktvisningen blev optaget på ”messeområdet” i hovedkvarteret i svenske Strömsund, og medarbejderne i livevisningerne tog udgangspunkt i de forskellige hjemmemarkeder.

For mange industrivirksomheder er kundemøder og udstillinger vigtige for kundepleje og salg. Men COVID-19 har betydet, at udstillinger over hele verden er blevet aflyst eller udskudt. At deltage på udstillinger har længe været en del af Engcons vigtigste aktiviteter for at komme tættere på kunderne. Det er noget, som er meget populært, da tilstedeværelsen på udstillingerne giver Engcon mulighed for at vise, hvordan tiltrotatorene og udstyret fungerer.

Engcons digitale messe var en måde at imødekomme behovet, og maskinførerne udviste stor interesse.

– Vi kan se, hvordan maskinførere verden over er fortsat med at arbejde i denne turbulente tid. Det gav en behagelig afveksling i deres hverdag med en liveudsendelse om produkter, der kan forenkle deres daglige arbejde. Chatfunktionen gjorde det muligt for seerne at kommunikere med os direkte på deres eget sprog med det lokale Engcon-kontor, siger Ulrica Hellström, marketingchef hos Engcon, og fortsætter:

– Vi opbyggede et udstillingsområde i Strömsund i forbindelse med vores hovedproduktion. Der viste vi vores produkter i en demokørsel med en gravemaskine. Vi koblede vores lokale salgs- og serviceteam i forskellige lande op på vores kontrolstudie i Sverige og sendte alt på Facebook Live. Så fransktalende maskinførere fik en præsentation af vores franske kolleger på fransk om vores produkter og så videre. Det er vigtigt for os at bevare vores lokale og kundenære relation.

Grundarbejdet var tidskrævende, men når det var på plads, kunne livevisningen med små justeringer køres i alle lande, hvor Engcon er repræsenteret, sammen med de respektive Engcon-teams verden over. Første del af programmet var den internationale digitale livevisning, der løb af stablen i Storbritannien den 14. juni kl. 20.00 (CEST).

– I konkurrence med smukt vejr deltog 220 personer i livesendingen med livechat, men sidenhen er sendingen blevet set af hele 7.300 personer. Ugen efter den internationale sending gik vores første salg igennem som et direkte resultat af udsendelsen. Alle Engcons Facebook sider har fået et boost i form af nye følgere, og vi har modtaget en masse positiv feedback fra branchen.

– Internt var forventningerne forsigtige inden den første livesending, men den positive respons fra seerne gav virkelig smag for at digitalisere vores markedsføring yderligere. Engcon ser nu muligheder for at bruge denne teknologi i fremtiden, for eksempel for at nå bredt ud ved produktlanceringer, afslutter Ulrica Hellström.

I alt 24.000 personer har deltaget i initiativet for alle sendingerne, som gik under navnet "Engcon 360".

Engcon 360 VIDEO: https://youtu.be/gvFOd3yM9Ks

Samlet antal afspilninger af de digitale sendinger:

UK: 7300

FR: 4700

NL: 4000

SWE: 2100

FIN: 3800

NOR: 877

DK: 637

US: 609

I alt: 24.023 seere og i alt 104.658 har set vores trailere før udsendelserne

Kontakt:
Ulrica Hellström, engcon Group | +46 (0)72 236 32 00

Related links

Emner


engcon er verdens førende producent af tiltrotatorer (håndledsfunktion til gravemaskiner) og tilhørende redskaber, og udstyr som øger gravemaskiners fleksibilitet, præcision og sikkerhed. Med viden, engagement og et højt serviceniveau skaber vi succes for vores kunder.

engcon er en større koncern bestående af moderselskabet engcon Holding AB med hovedsæde i Strömsund i Sverige, og også salgsfirmaer på respektive markeder: Sverige, Norge, Finland, Danmark, Frankrig, Benelux, Nordamerika (USA og Canada), Storbritannien Tyskland, Korea og Australien. engcon-gruppen omsatte i 2018 for ca. 1200 mio. SEK med ca. 300 medarbejdere. engcon blev grundlagt i 1990. www.engcon.com

Kontakt

Viktoria Winberg

Viktoria Winberg

Pressekontakt Chief Communication & Marketing Officer + 46 70 316 16 77

Om engcon

engcon er en førende global producent af tiltrotatorer og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners effektivitet, fleksibilitet, sikkerhed og bæredygtighed. Under vores eget mærke tilbyder vi et unikt tiltrotatorsystem, der omdanner gravemaskinen til en redskabsbærer, der kan erstatte andre maskiner. Vi møder markedet gennem vores lokale salgsselskaber og et etableret netværk af forhandlere verden over.