Gå til indhold
Fra venstre: Hans-Dieter Sohn (WAB), Jan Rispens (Renewables Energies Hamburg), Glenda Napier (Energy Cluster Denmark), Frederik Loeckx (Flux 50) og Egil Aanestad (Energy Transition Norway)
Fra venstre: Hans-Dieter Sohn (WAB), Jan Rispens (Renewables Energies Hamburg), Glenda Napier (Energy Cluster Denmark), Frederik Loeckx (Flux 50) og Egil Aanestad (Energy Transition Norway)

Pressemeddelelse -

Fælles manifest skal sikre EU-midler til innovation i Nordsøen

Energy Cluster Denmark har i dag i Esbjerg underskrevet et fælles manifest med seks europæiske energiklynger. Samarbejdet skal sikre flere EU-midler til innovationsprojekter med fokus på energi på tværs af hele Nordsø-regionen.

Vindenergi, energiøer, Power-to-X-, håndtering og lagring af CO2, sektorkobling…

Potentialet for at samarbejde om teknologisk innovation til fremtidens Nordsø er stort. Det blev understreget, da Danmarks energiklynge, Energy Cluster Denmark, i dag i Esbjerg satte blæk på et fælles manifest med klyngeorganisationer fra Tyskland, Holland, Belgien og Norge – i alt syv klynger, der alle repræsenterer virksomheder og vidensinstitutioner, der arbejder med energi-innovation til Nordsøen.

Ifølge Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark, skal manifestet understøtte den europæiske ambition om at gøre Nordsøen til et grønt kraftcenter igennem øget innovationssamarbejde:

”Det fælles klyngemanifest skal understøtte Esbjerg-deklarationen fra 2022, der blandt andet har sat et europæisk mål om mindst 65 GW havvind i 2030 og mindst 150 GW i 2050. Derudover er der ambitioner om energiøer, produktion af grøn brint og meget mere – og de høje ambitioner kræver innovation, teknologiudvikling og hjemtag af mange flere EU-midler til danske virksomheder og forskere i energiklyngen. Arbejder vi sammen på tværs af grænserne, står vi endnu stærkere på vejen mod målene og kan accelerere den europæiske innovation,” siger Glenda Napier.

Fra olie og gas til grøn energi
I forbindelse med manifestet forpligtiger de medvirkende klynger sig til at samarbejde om flere forhold; blandt andet fælles innovationssamarbejder, fælles matchmaking og fælles konsortier i EU-ansøgninger.

En af de deltagende klynger er Energy Transition Norway.

”I de sidste 50 år har Nordsøen været et kraftcenter for produktion af enorme ressourcer fra olie- og gasindustrien. Det er nu tid til at konvertere de kompetencer og infrastrukturen til produktion af vedvarende energi som vind, bølge, brint og måske også geotermisk energi fra Nordsøen som et grønt kraftcenter. Nøglen til succes for at accelerere den grønne omstilling i overensstemmelse med Esbjerg-deklarationen er evnen til at forbinde Nordsø-landende gennem en samarbejdsplatform for klynger,” siger Egil Aanestad, Managing Director i Energy Transition Norway.

Fakta
Det fælles klyngemanifest blev underskrevet i forbindelse det årlige Energy Innovation Matchmaking og den globale sammenslutning af energibyer Word Energy Cities Partnerships besøg i Esbjerg. Klyngerne, der har underskrevet manifestet er: Energy Transition Norway, Flux50, Renewable Energy Hamburg, New Energy Coalition, Wind & Hydrogen Association WAB e.V., Blauwe Cluster og Energy Cluster Denmark.

Emner

Kategorier


Sammen gør vi Danmark til grøn førernation for innovative og globale energiløsninger.

Kontakt

Jonas Nørholm Larsen

Jonas Nørholm Larsen

Pressekontakt Communication Manager Kommunikation +45 2122 4304

Energy Cluster Denmark

Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation for den samlede energisektor. Vi bidrager til, at danske virksomheder udvikler ny innovation og teknologiske energiløsninger, som verden efterspørger.

Energy Cluster Denmark

Niels Jernes Vej 14
9220 Aalborg Øst
Danmark