Stort fald i kulforbruget de første ni måneder af 2019

Det faktiske energiforbrug faldt i de første ni måneder af 2019 med 2,7 pct. i forhold til samme periode året før. Kulforbruget faldt mere end 40 pct. og er de seneste 5 år mere end halveret på de centrale værker.

Det faktiske energiforbrug faldt i 1.-3. kvartal 2019 med 2,7 pct. i forhold til samme periode året før. Forbruget af kul og naturgas faldt med henholdsvis 41,5 pct. og 6,3 pct. i de første ni måneder af 2019, mens forbruget af olie og vedvarende energi steg med henholdsvis 2,8 pct. og 1,5 pct.

Faldet i energiforbrug skyldes bl.a. lidt varmere vejr i 1.-3. kvartal 2019 sammenlignet med 1.-3. kvartal sidste år. I de første ni måneder af 2019 var der således 3,7 pct. færre graddage sammenlignet med samme periode året før. Samtidig var vindkraftproduktionen 19,9 pct. højere i denne periode sammenlignet med samme periode i 2018, dels på grund af øget kapacitet og dels på grund af bedre vindforhold. Stigningen i vindkraftproduktionen bidrager til et fald i det samlede energiforbrug, da vindkraftanlæg producerer strøm uden tab af brugbar energi, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab.

Danmark havde en nettoimport af el i de første ni måneder af 2019 på 16,9 PJ, svarende til 18,7 pct. af den samlede danske elforsyning. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 2,4 pct. lavere i 1.-3. kvartal 2019 i forhold til samme periode året før.

Fald i forbruget af biomasse

Biomassen anvendes på de centrale værker i overvejende grad til kraftvarme­produktion, og forbruget følger derfor i vid udstrækning forbruget af fjernvarme. På figur 2 ses, hvordan forbruget af biomasse på de centrale værker hovedsagelig ligger i fyringssæsonen, mens biomasseforbruget er lavt hen over sommeren.

I 1.-3. kvartal 2019 var forbruget af biomasse på de centrale værker 12,7 pct. lavere end i tilsvarende periode i 2018. Forbruget af biomasse på de centrale værker vurderes at være påvirket af, at der i disse 9 måneder i 2019 var færre graddage og samtidig en højere vindkraftproduktion end i samme periode i 2018.

I 1.-3. kvartal 2019 var biomasseforbruget 6,3 pct. højere end det gennemsnitlige biomasseforbrug i tilsvarende kvartaler de 5 forudgående år, hvilket afspejler, at flere centrale kraftværksanlæg er blevet ombygget til brug af biomasse de seneste år. 

Figur 2: Biomasseforbrug på centrale værker [TJ]

Fald i kulforbruget

Figur 3 viser udviklingen i de centrale værkers kulforbrug. Forbruget af kul på de centrale værker følger ligeledes kraftvarmeproduktionen, og forbruget er derfor størst i de måneder, hvor fjernvarmeforbruget er højt. I 1.-3. kvartal 2019 faldt kulforbruget på de centrale værker 44,1 pct. i forhold til tilsvarende periode i 2018. Sammenlignet med det gennemsnitlige kulforbrug på de centrale værker i 1.-3. kvartal de seneste 5 år er kulforbruget faldet 54,5 pct.

Figur 3: Kulforbrug på centrale værker [TJ]

Højere vindkraftproduktion og højere vindkraftandel i 1.-3. kvartal af 2019

Figur 4 viser udviklingen i den danske vindkraftproduktion. Den samlede vindkraftproduktion i 1.-3. kvartal 2019 var 19,9 pct. højere end i den tilsvarende periode af 2018. Især i marts, maj og juli 2019 lå vindkraftproduktionen betydeligt højere end i samme måneder i 2018. Årsagen til den højere vindkraftproduktion i 1.-3. kvartal 2019 skyldes både en øget vindkraftkapacitet og gennemsnitligt højere vindhastigheder i forhold til samme periode i 2018. Den samlede vindkraftproduktion i 1.-3. kvartal 2019 var 22,3 pct. højere end gennemsnittet for perioden de forudgående 5 år. 

Figur 4: Vindkraftproduktion [GWh]

På figur 5 ses udviklingen i vindkraftens andel af den indenlandske elforsyning. I 1.-3. kvartal 2019 udgjorde vindkraftproduktionen 47 pct. af den indenlandske elforsyning mod 39 pct. i 1.-3. kvartal 2018. Den gennemsnitlige vindkraftandel af den indenlandske elforsyning i samme periode de seneste 5 år udgjorde 38 pct.

Figur 5: Vindkraftens andel af elforsyning [pct.]

Stigning i elproduktion fra solceller

Figur 6 viser elproduktionen fra solceller. I 1.-3. kvartal 2019 var elproduktionen fra solceller 2,7 pct. højere end i den tilsvarende periode i 2018. Udviklingen kan forklares med en kombination af idriftsættelse af nye solcelleanlæg i 1.-3. kvartal 2019, men samtidig færre solskinstimer end i 1.-3. kvartal 2018. Elproduktionen fra solceller i 1.-3. kvartal 2019 var 32,9 pct. højere end den gennemsnitlige elproduktion fra solceller i de forudgående 5 år.

Figur 6: Elproduktion fra solceller [GWh]

Fald i energiproduktionen

I 1.-3. kvartal 2019 faldt den samlede produktion af primær energi med 3,0 pct. i forhold til 1.-3. kvartal 2018.

Sammenlignet med samme periode i 2018 faldt produktionen af naturgas og råolie i 2019 med henholdsvis 10,2 og 2,1 pct., mens produktionen af vedvarende energi steg 2,0 pct.

Kilde: Månedlig energistatistik

Kontaktinfo:

Ali Zarnaghi, Energistyrelsen, 33 92 68 40, aaz@ens.dk