Gå til indhold
Retur og dens kollektivordninger, Elretur, Emballageretur, Batteriretur og Tekstilretur bliver one-stop shop for producentansvar.
Retur og dens kollektivordninger, Elretur, Emballageretur, Batteriretur og Tekstilretur bliver one-stop shop for producentansvar.

Pressemeddelelse -

Nyt kraftcenter skal hjælpe danske virksomheder med at løfte deres producentansvar

Nyt kraftcenter skal hjælpe danske virksomheder med at løfte deres producentansvar

Ny aktør ved navn ”Retur” hjælper danske virksomheder med at møde voksende krav om ansvarlig håndtering af affald, så det kan blive genbrugt eller genanvendt. Retur er en non-profit paraplyorganisation, og under sig har den foreløbig fire kollektivordninger for producentansvar, nemlig Batteriretur, Elretur, Emballageretur og Tekstilretur. Formålet med Retur er at kunne tilbyde danske virksomheder en samlet løsning for producentansvar – en one-stop-shop – hvor et fælles kompetencecenter giver stordriftsfordele, internationalt netværk samt vidensdeling og innovation.


Der skal sættes fart på den grønne omstilling, og derfor mødes danske virksomheder i stigende grad af krav, der skal understøtte udviklingen af mere bæredygtige løsninger. Et af de krav er det såkaldt udvidede producentansvar, der gør virksomheder ansvarlige for deres produkter – fra vugge til vugge. Det udvidede producentansvar betyder blandt andet, at danske virksomheder både får det finansielle og det praktiske ansvar for at sikre, at deres affald behandles miljømæssigt ansvarligt, og at så meget som muligt genbruges og genanvendes.

En stor opgave, som Retur vil hjælpe virksomhederne med at varetage. Bag Retur står non-profit kollektivordningen Elretur. Elretur blev dannet i 2005 og har været med til at drive udviklingen inden for ansvarlig håndtering af elektronikaffald, så materialer og råstoffer fra eksempelvis udtjente komfurer og brugte batterier bliver genbrugt eller genanvendt i så høj grad som muligt. Over snart 20 år er der opbygget en ekspertise, som nu bredes ud til flere områder og brancher ved at danne Retur som paraplyorganisation og kraftcenter for producentansvar. Ambitionen er, at virksomheder – uanset om de er berørt af et eller flere producentansvar – kun behøver at gå et sted hen.

”Vi ser en klar udvikling henimod øget producentansvar for håndtering af affald. Derfor er det naturligt at tænke og drive

producentansvar i en fælles ramme, som Retur, frem for isoleret i ordninger for hvert enkelt område eller branche. Ved at samle vores kernekompetencer i Retur og specialisere indsatsen i foreløbig fire kollektivordninger opnår vi stordriftsfordele og omkostningseffektivitet, vi styrker udviklingen af innovative løsninger, skaber muligheder for take back-ordninger og sikrer rådgivning til vores medlemsvirksomheder på et højt fagligt niveau,” siger Morten Harboe-Jepsen, direktør i Retur.

Producentansvar skubber på bæredygtig udvikling

Men hvorfor er det en god ide at give producenterne ansvaret for, at eksempelvis deres emballageaffald bliver håndteret ansvarligt og i så høj grad muligt bliver enten genbrugt eller genanvendt? Ifølge Retur giver producentansvar et naturligt incitament for udvikling i producent- og leverandørleddet til gavn for såvel klima som samfundet og virksomhederne selv.

”Først og fremmest er der blandt danske virksomheder grundlæggende en stor vilje til at være med til at løse de udfordringer, vi står over for i forhold ressourceforbrug og klimabelastning. Med kollektivordningerne som bindeled og mødested foregår der en stor vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af brancher. Samtidig giver kollektivordningerne den fornødne volumen, så vi i dansk erhvervsliv kan løfte opgaverne i fællesskab og dermed gøre en forskel i stor skala,” siger Morten Harboe-Jepsen, direktør i Retur.

41.000 virksomheder skal have styr på deres emballage

Mens producentansvaret for brugte batterier og udtjent elektronik har været der i flere år, skal producentansvaret for emballageaffald netop nu til at blive implementeret. Det er en stor opgave, som ifølge Miljøministeriet forventes at berøre omkring 41.000 virksomheder og omfatter 1.1 millioner tons emballage. Prisen forventes at blive på 2,35 mia. kroner om året. Selvom producentansvaret først træder i kraft i 2025, skal de berørte virksomheder i realiteten have styr på deres anvendelse af emballage allerede ved i første kvartal af 2024, altså om blot fire måneder.

”Vi gik allerede i gang med forberedelserne i begyndelsen af 2022, og vi er løbende i dialog med myndighederne omkring implementeringen af producentansvaret for emballage. Er man som virksomhed omfattet af ansvaret, er min utvetydige anbefaling, at man sikrer sig, at der er taget hånd om det internt i samtlige led i værdikæden og eventuelt også hos underleverandører. Hellere i dag end i morgen,” siger Morten Harboe-Jepsen, direktør i Retur.

Når producentansvaret for emballage er blevet rullet ud, bliver der ikke tid til at hvile på laurbærrene, da et nyt stort producentansvarsområde inden for tekstil er i støbeskeen og forventes at komme meget snart. Derfor har Retur allerede oprettet Tekstilretur, som bliver non-profit kollektivordning for tekstil- og modeindustrien i Danmark. Det forventes, at der kommer flere producentansvar i fremtiden.

_____________

Om Retur

Retur er en non-profit paraplyorganisation for kollektivordningerne Batteriretur, Elretur, Emballageretur og Tekstilretur. Retur udspringer af Elretur, der blev etableret i 2005 og er Danmarks største kollektivordning for producentansvar.

Retur er en one-stop shop for danske virksomheder, der har behov for en ansvarlig og erfaren samarbejdspartner til at håndtere deres producentansvar eller take back-ordning. Retur tilbyder næsten 20 års erfaring med drift og udvikling af kollektivordninger baseret på medlemsdemokrati, gennemtestede systemer og velafprøvede arbejdsgange, høj grad af faglig viden, repræsentation over for politikere og myndigheder, adgang til et internationalt netværk og ikke mindst et fællesskab med de andre medlemsvirksomheder.

Som medlem af en kollektivordning i Retur-familien drager man nytte af det fælles kompetencecenter, der betjener alle kollektivordningerne i Retur, samtidig med, at man har adgang til specialiserede medarbejdere i de respektive kollektivordningers egne organisationer.

Om kollektivordninger

En kollektiv ordning er en privat, kommerciel eller nonprofit virksomhed, der mod betaling tilbyder den enkelte omfattede virksomhed at udføre de administrative og praktiske opgaver forbundet med producentansvaret. Det er dog stadig den producentansvarlige virksomhed, der selv har det overordnede ansvar.

Kollektive ordninger er virksomheder, der opererer på et marked med indbyrdes konkurrence. Ordningerne er organiseret forskelligt og har forskelligt fokus på virksomhedstyper (kunder), produkter og afregningsmodeller. En kollektiv ordning skal give producenter og importører lige adgang til at være medlem og skal behandle alle medlemmer på lige vilkår.

Kilde: www.producentansvar.dk

Kategorier


Retur er en familie af non-profit kollektive ordninger, Elretur, Emballageretur, Batteriretur og Tekstilretur, der håndterer producentansvaret på elektronik-, emballage-, batterier- og tekstilprodukter for danske virksomheder.

Som medlem i et eller flere af Retur-familiens kollektive ordninger drager man fordel af vores knap 20 års erfaring og omfattende viden indenfor håndtering af producentansvaret.

Sammen arbejder vi for at øge genbrug og genanvendelse, hvor så mange dyrebare ressourcer som muligt bliver løftet op fra affaldsstrømmen og kommer tilbage til kredsløbet – Retur til fremtiden.

Kontakt

Morten Harboe-Jepsen

Morten Harboe-Jepsen

Pressekontakt Direktør +45 4031 8187 Elretur
Camilla Falkenberg

Camilla Falkenberg

Pressekontakt Presse- og kommunikationsansvarlig PR & Kommunikation +45 43 14 08 94

Relateret materiale

Retur er en familie af non-profit kollektive ordninger, der håndterer producentansvaret på elektronik-, batterier-, emballage-, og tekstilprodukter for importører og producenter.

Retur er en familie af non-profit kollektive ordninger, der håndterer producentansvaret på elektronik-, batterier-, emballage-, og tekstilprodukter for importører og producenter.

Sammen arbejder vi for at øge genbrug og genanvendelse, hvor så mange dyrebare ressourcer som muligt bliver løftet op fra affaldsstrømmen og kommer tilbage til kredsløbet – Retur til fremtiden.

Ud over Retur består vi af kollektiv ordningerne; Elretur, Emballageretur, Batteriretur og Tekstilretur.

Retur

Høje Taastrup Boulevard 30, 1
2630 Taastrup
Danmark