Nyhed -

Berendsen genanvender plastikposer fra fødevareproducenters arbejdstøj

4.253. Så mange brugte plastikposer har Berendsens vaskeri i Aarhus taget retur fra Danish Crown Toppings på årets første 5 måneder – og poserne genanvendes i nye poser, som vaskeriet bruger til at pakke fødevareproducenters tøj.

For fødevareproducenter er det essentielt at beskytte deres produkter mod kontaminering, og derfor vasker Berendsens vaskeri i Aarhus fødevarekundernes tøj i et ISO 22000-certificeret område – og til fødevarekunder med særlige hygiejnekrav pakker de hvert stykke tøj enkeltvist i FSSC-certificerede plastikposer, som er godkendt til fødevareproduktion. For at reducere mængden af plastaffald tilbyder vaskeriet nu deres fødevarekunder at tage alle plastikposerne retur. Poserne får Berendsen renset og lavet om til ny FSSC-certificeret plastik, som de køber fra deres leverandør igen, og på den måde opnår de et 100 % cirkulært flow.

Som den første kunde har Danish Crown Toppings, der en del af Danish Crown Foods, sagt ja til at teste ordningen i årets første 5 måneder – og nu har de besluttet, at ordningen skal være permanent.

Vi producerer toppings af bl.a. pepperoni, der kommer på millioner af pizzaer hvert år – og for at leve op til vores kunders høje hygiejnekrav er vi BRC- og USDA-certificerede. Vi har mange medarbejdere, der skifter enkeltpakket arbejdstøj hver dag, og vi har stort fokus på bæredygtighed – så da Berendsen tilbød denne ordning, sagde vi straks ja! Det er så nemt – vores medarbejdere skal bare smide de brugte poser i en sæk, som Berendsen har opstillet til os. Så kommer deres chauffør hver uge og afhenter poserne, samtidig med at han henter vores snavsetøj. Og det er simpelthen fantastisk, at Berendsen ikke kun tager poserne retur – men at de også har styr på hele værdikæden, så vi får garanti for, at plastikken genanvendes", siger Flemming Pedersen, Plant Manager hos Danish Crown Toppings.

Ny maskine presser tusindvis af poser til baller

For at sikre, at Aarhus-vaskeriet kan opbevare de tusindvis af plastikposer, som tages retur, har de investeret i en innovativ pressemaskine, der kan presse ca. 4.200 plastikposer om til én 50 kg plastballe. Selvom maskinen ikke fylder meget på vaskeriet, rummer den et enormt potentiale for, at både Berendsen og deres kunder kan gøre en miljøforskel – og samtidig sikrer den, at Berendsen kan opretholde deres indsats for at skabe et ryddeligt og sikkert arbejdsmiljø for deres medarbejdere.

"På årets første 5 måneder har vores vaskeri i Aarhus i alt leveret 57.965 stykker enkeltpakket tøj i plastikposer til alle de af vores kunder, som er fødevareproducenter med særlige hygiejnekrav. Med den nye pressemaskine har vi fremover plads til at tage poserne fra alle disse kunder retur. Udover Danish Crown Toppings har en anden kunde allerede sagt ja til at blive en del af ordningen – og vi stræber efter at få flere kunder overbevist om at lade os tage deres poser retur til genanvendelse. Så kan vi sammen gøre vores svanemærkede vaskeløsning endnu mere cirkulær og beskytte naturen mod ressourcespild og plastaffald", siger Lisbeth Linde, QA Manager hos Berendsen.

Kokkenes Køkken har investeret i tusindvis af kokkejakker og forklæder fra Berendsens CSR-kollektion, som bl.a. er fremstillet af brugte engangs-plastikflasker. Læs mere her

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • csr
  • miljø
  • berendsen
  • bæredygtighed
  • genanvendelse
  • berendsen elis

Kontakt

Anna-Sofie Plougmand

Pressekontakt Marketingschef +45 2363 9383

Relateret materiale

Nu kan virksomheder blive verdensmålcertificerede – og Berendsen har opnået certifikatet som de første

Hvert 11. sekund dør et barn eller en gravid et sted i verden – og vandmangel kan blive den nye virkelighed for 2/3 af verdens befolkning i 2025. Flere virksomheder må melde sig ind i kampen, hvis vi skal nå FN's verdensmål inden 2030 – og nu er Berendsen som de første blevet verdensmålcertificeret af certificeringsvirksomheden Bureau Veritas Certification.

Tusindvis af kasserede virksomhedstekstiler skal sælges i genbrugsbutikker og doneres til udsatte

Danskerne shopper genbrug som aldrig før og donerer deres aflagte tøj til landets genbrugsbutikker, hvor overskuddet går til udsatte mennesker. Erhvervslivet byder også ind med tårnhøje bunker af velgørende tekstildonationer – Berendsen har nu doneret over 9.590 af deres kasserede tekstiler til Kirkens Korshær, som bl.a. skal uddeles i varmestuer og sælges i genbrugsbutikker.