Gå til indhold
Elfa_Luksuriøse garderobe makeover hos Angelica.
Elfa_Luksuriøse garderobe makeover hos Angelica.

Nyhed -

Angelicas fleksible garderobe i soveværelset

Tøj, der hænger fremad, fleksibelt opbevaringssystem og maksimal udnyttelse af et minimalt areal blev resultatet af Angelicas luksuøse garderobe-makeover i soveværelset!

Da Angelica og hendes familie flyttede ind i Motala-villaen, opdagede hun hurtigt, at tøjopbevaringen i deres soveværelse ikke var optimal. Der var godt nok en traditionel skabsvæg, men helt til venstre var der et "blokeret areal", som blev optaget af en anden garderobe, udelukkende med adgang til fra gangen, uden for soveværelset.

– Vi ville rive garderoben i gangen ned og have adgang til området bagfra. Der var lidt besvær med at regne arealerne ud pga. de forskellige mål, men det hjalp Elfa os med, fortæller Angelica.


Flot og æstetisk opbevaring!


– Formålet var at få mere plads! At trylle mere plads frem til tøjopbevaring i et lille rum på 12,5 kvadratmeter. Eftersom jeg er interesseret i design og indretning var det også vigtigt at få en flot, æstetisk atmosfære, ud over selve funktionen.

Tremmesengen gjorde det svært at åbne dørene i den gamle garderobe.




Behovet for en personlig garderobeindretning. Et almindeligt dilemma, som opstår, når man planlægger tøjopbevaringen i et soveværelse, er, at der ikke er udarbejdet en nøje behovsanalyse i forvejen for opbevaringen, omkring hvordan man ønsker at opbevare sit tøj, og hvilken type tilbehør og tøjtyper, der er mest af. Der plejer også at opstå lidt vilde holdninger om, hvem der skal have mest plads inde i selve garderobeindretningen. Oftest går kvinden i familien af med sejren i den kamp, og sådan var det også i dette tilfælde:

– Jeg fik ganske enkelt mest plads! Men jeg har jo også en anden type tøj end han har. Rickard fik en krog til ure, mens jeg har en hel skuffe til accessoires, eftersom jeg har en masse smykker.

Målbestilt garderobeindretning og skydedøre
Efter de gamle garderober var blevet revet ned, blev der bestilt konsoller, hylder og indretning efter mål og i henhold til Angelica og Rickards ønsker. Derefter kiggede de på forskellige alternative skydedøre og selve sammensætningen af indretningen i garderobevæggen.

– Jeg har deltaget flittigt i monteringsprocessen under hele makeover-projektet for garderoben og det er jeg taknemmelig for. Det indebærer, at jeg nu selv ved, hvordan jeg let kan flytte og justere hylderne ud fra vores behov. Elfas systemer er fleksible og meget lettere at håndtere end hvad folk måske tror. Konsolsystemet er en utroligt praktisk måde at skabe overblik over opbevaringen på.





Fleksibelt system, som kan forandres i takt med dine behov

Angelica understreger vigtigheden af et fleksibelt indretningssystem, eftersom behovene for tøjopbevaring kan ændre sig med tiden, ikke mindst på grund af omstændigheder såsom Corona pandemien, som har medført ændrede tøjbehov.


– Tidligere brugte jeg mere kjoler og bluser, og havde derfor behov for tøjstænger og hængeplads til disse i garderoben. Men i dag har jeg bemærket et meget større behov for at opbevare blødere hjemmetøj, såsom trøjer, træningsbukser og T-shirts/toppe. Det betyder, at vi har fjernet visse hængesektioner og erstattet dem med bokse i stedet for. Det er fantastisk at kunne gøre sådan noget med Elfas system. Hyldesystemet tilpasser sig efter os og ikke omvendt.

Hvad var de største udfordringer?

– Det relativt lille areal i soveværelset. Dybden i garderoberne er ikke tilstrækkeligt til at kunne have tøjstænger og bøjler på traditionel vis, hvor man bare ser siden af tøjet, altså f.eks. ærmerne. Vi måtte derfor finde en alternativ løsning, hvor tøjet hænges fremad i stedet for, såkaldt front-eksponering. Men det er så på den anden side en god måde at vise tøjet frem på. Det ser næsten ud som en modebutik!


Skydedøre fylder ikke så meget som en traditionel garderobedør

Ud over den fremadhængte løsning, blev opbevaringspotentialet som sagt udnyttet helt op til loftet. Derudover har garderoberne elegante skydedøre i stedet for almindelige døre, der åbnes udad, hvilket frigør gulvareal, når pladsen er trang, såsom i et soveværelse, hvor sengen ofte fylder meget.

– Skydedørene har afhjulpet pladsmanglen gevaldigt! Tidligere, når tremmesengen stod ved siden af vores dobbeltseng, var det næsten umuligt overhovedet at åbne garderobedørene uden at flytte sengen først.

Luksuriøs og funktionel garderobe

Hvordan er det overordnede indtryk af jeres soveværelses-makeover? – Fantastisk! Vi er supertilfredse. Det føles superluksuøst, men alligevel funktionelt. Tidligere var der et totalt kaos i garderoben, vi proppede bare tøjet ind, eller kastede det ind hulter til bulter, uden struktur. Nu kan jeg let åbne skydedørene og se det hele tydeligt, og det er sjovere at hænge tøjet ind og holde orden i garderoben. Næsten som at shoppe i sin egen garderobe!

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Lars Rudolfsen

Lars Rudolfsen

Pressekontakt Salgschef Elfa Lumi A/S +45 40 45 02 84

Historien om Elfa

Fremgangsrige pionerer har alle noget til fælles: engagement, hårdt arbejde og stor erfaring. Historien om Elfa er baseret på netop det.

Den innovative svenske ingeniør Arne Lydmar grundlagde virksomheden i slutningen af 1940'erne. Virksomheden udviklede sig og trivedes, og i dag er vi førende på markedet i vores branche. Med en simpel vision om at skabe plads med personlige og smarte opbevaringsløsninger, var Elfa kommet på noget. Det startede med en enkel løsning, der ville revolutionere opbevaringsproblemet derhjemme og på arbejdet.

Nu med mere end 75 års erfaring i opbevaringsbranchen tilbyder Elfa ikke bare smart, praktisk og funktionel opbevaring, men også innovative løsninger for det fremtidige moderne hjem. Elfa udvikler konstant nye idéer og koncepter til alle områder af hjemmet - fra køkken til garage.

I dag er Elfa kendt for førsteklasses funktionalitet kombineret med moderne design og høj kvalitet i tre kategorier: hylder, kurve og måltilpassede skydedøre. Alle tre kategorier kan kombineres og tilpasses til den optimale opbevaring - hvor som helst! Brug for mere plads? Find ud af, hvad elfa kan gøre for dig!

Elfa - en oversigt

1948 - En stjerne fødes! Elfa blev grundlagt i Stockholm af opbevarings ingeniør Arne Lydmar.

1950 - Den berømte trådkurv sættes i produktion.

1960 - Produktionen flyttes til Västervik. Blandt andet gavlsæt tilføjes i sortimentet.

1970 - En ny fabrik åbner i Västervik. Elfa bliver vigtig leverandør til det nyligt dannede "The Container Store" i Dallas/USA.

1983 - Elfa fusionerer med skinne og beslag giganten Sparring.

1990 - Hovedkontoret flyttes til Västervik.

1992 - Sparring produktionen flyttes til Västervik.

1996 - Elfa køber Norges konkurrent Noga, en stærk aktør i skydedørssegmentet. The Container Store bliver eneforhandler af Elfa på det nordamerikanske marked.

1999 - The Container Store bliver den nye ejer af Elfa.

2002 - Elfa køber skydedørsfabrikanten Luminator AB, den største konkurrent på det svenske marked.

2007 - Elfa køber Kiren OY, en markedsleder inden for både skydedøre og indretning på det finske marked.

2007 - Elfa køber de tyske selskaber Peko og søsterselskabet Pekodom, markedsledende i Tyskland af hylder og DIY løsninger.

2008 - Elfa fejrer 60 års jubilæum.

2011 - Etablering af hovedkontor i Malmø / Sverige.

2011 - Elfa erhverver Lumi Norge A/S, den største konkurrent i Norge indenfor “projekt salg".

2013 - Elfa afvikler Peko- og Pekodom.

2013 - Ophørte Noga brandet.

2015 - Luminator AB skiftede navn til Elfa Doors AB