Gå til indhold
Skab trygge rammer for dit barn med bamser

Pressemeddelelse -

Skab trygge rammer for dit barn med bamser

Det er vigtigt at skabe trygge og genkendelige rammer, hvis man skal få sit barn til at sove igennem om natten eller få dit barn til at føle sig tryg nye steder. Én af måderne, hvorpå du kan fremkalde genkendelighed og tryghed, er netop ved at give dit barn en bamse og/eller nusseklud, som kan følge dem i alle aspekter af livet og minde dem om ’hjem’, når de ikke er der.

Har du en bamse, der har fulgt dig hele livet? Hvis ja, kan du sikkert nikke genkendende til følgende udsagn:

Din bamse er efterhånden blevet slidt og nusset, fordi den har været med dig overalt. Dengang du var barn, var det langt mere end blot et stykke legetøj. Din bamse har været et tryghedssymbol og din trøstermand hver gang, du var ked af det. Hvis du har erfaring med alt dette, så ved du, at bamser er den perfekte måde, hvorpå du kan skabe et trygt sovemiljø for dit barn. At have en bamse, som man kan knuselske og holde om, når man er ked af det og utryg, er noget ganske særligt. Det er bestemt ikke for sjovt, når man siger, at man kan elske sin bamse.

Men hvad er forklaringen egentlig på sådan en kærlighedsaffære mellem børn og bamser?

Dit barn knytter sig til bamsen

Mange børn har en bamse eller et stykke legetøj, som de på en særlig måde knytter sig til og tager med sig i vuggestuen, børnehaven, dagplejen med mere. Måske kender du til dét, at dit barn har glemt sin bamse et af stederne, og du simpelthen er nødt til at vende tilbage for at hente bamsen.

Hvis du vælger at give dit barn en bamse, vil du opleve, at kærligheden til bamsen vokser rigtig hurtigt. Når dit barns kærlighed først er faldet på bamsen, så vil det både elske og omfavne sin nye ven hele tiden. Det er helt almindeligt, at børn har en bamse eller en nusseklud, som de skal puttes med, trøstes af og generelt bare have med sig over alt.

Et overgangsobjekt

Bamser og nusseklude kaldes også for overgangsobjekter. Et overgangsobjekt er kendetegnet ved noget, som barnet kan have med sig, når det har brug for tryghed. For eksempel når dit barn skal puttes eller afleveres i institution, er det godt, at barnet har et objekt, som de kan knytte sig til, fordi det repræsenterer de trygge rammer hjemme hos far og mor.

Det er netop også derfor, at bamsen bliver så vigtigt et objekt for dit barn. Bamsen bliver dét, som dit barn kan trøstes af, når forældrene ikke er til stede. Bamsen er en hjælper til at lære, hvordan man trøster og klarer sig selv i den helt tidlige alder.

Én yndlingsbamse eller mange?

Som regel har alle børn én personlig yndlingsbamse, der skal med dem overalt, men nogle børn har også mange forskellige bamser, de kan tage med sig. Det kan også skifte lidt fra tid til anden, hvilken bamse der er den primære. Men man skal ikke underkende bamsen. Den får nemlig ofte status, som værende den (næst)bedste form for tryghed ud over mor og far, dit barn kan have. 

Related links

Om E-avisen

E-avisen har nyheder fra ind-og udland til hele den danske befolkning. Vi har lækkert indhold om erhverv, lokal nyheder, debatindlæg, guides og meget mere.

E-avisen

8000 Aarhus
Danmark