Gå til indhold
Sådan passer du godt på dine havemøbler

Pressemeddelelse -

Sådan passer du godt på dine havemøbler

Når sæsonen er slut, kan det være fristende at lukke døren til terrassen og blot efterlade havemøblerne derude. Det kan være svært at forholde sig til, at de skal passes godt på – for de skal jo først i brug igen om et år.

Men det er vigtigt, at du ikke nedprioriterer det, for du vil helt sikkert blive glad, når havemøblerne skal findes frem igen til næste sommer!

Men hvordan sikrer du, at havemøblerne forbliver pæne i det danske vejr? Det får du svar på her§

Sådan vedligeholder du træhavemøbler

Mange havemøbler er olierede, og det holder ikke for evigt. Du bør give dine møbler træbeskyttelse et par gange om året, og det kræver altid noget forberedelse, inden du går i gang.

Start med at rengøre dine havemøbler grundigt, så du er sikker på, at alt snavs er væk. Hvis du bruger rengøringsmidler, er det vigtigt, at de egner sig til træ, samt at du sørger for at vaske dem væk igen efterfølgende.

Når du er færdig med rengøringen, bør du sørge for at lade havemøblerne tørre grundigt, inden du sliber dem.

Der kan nemt komme splinter i havemøbler, og derfor er det en god idé at slibe overfladen med sandpapir, så de holder sig helt glatte. Når de er slibet flotte, og du har sikret, at der ikke ligger støvrester på overfladerne, kan du gå videre med træbeskyttelsen.

Du kan bruge en pensel til selve påførelsen, og du skal endelig bare give møblerne et godt lag, så overfladen er helt dækket til. Påførelsen af træbeskyttelse skal ske udendørs, men gerne hvor det er forholdsvis lunt. Olien skal trænge ind i træet, så hvis der ligger små olieansamlinger ovenpå overfladen, kan du fjerne dem med en våd klud efterfølgende.

Related links

Emner

Om E-avisen

E-avisen har nyheder fra ind-og udland til hele den danske befolkning. Vi har lækkert indhold om erhverv, lokal nyheder, debatindlæg, guides og meget mere.

E-avisen

8000 Aarhus
Danmark