Gå til indhold
Alopecia – hvad er det?

Pressemeddelelse -

Alopecia – hvad er det?

Ja, hvad er alopecia egentligt? Det er en medicinsk betegnelse for skaldethed. Alopecia opstår, fordi personens immunsystem begynder at angribe en af de raske hårceller.

Mænd og kvinder i alle aldre kan opleve at blive ramt af denne sygdom, som hverken er skadelig eller smertefuld rent fysisk. Sygdommen forårsager dog ofte en psykisk belastning for personen på grund af hårtabet. Der findes tre forskellige typer af alopecia, som er beskrevet kort nedenfor.

Alopecia Areata

Alopecia Areata er den mest almindelige type, som rammer omkring 1,7 % af den danske befolkning. Den kaldes også for pletskaldethed, fordi de skaldede pletter typisk er cirkulære. De spontane skaldede pletter opstår i hovedbunden.

Alopecia Totalis

Alopecia Totalis medfører et fuldstændigt hårtab. Oftest indbefatter denne type kun tab af hår på issen således, at der opstår en total skaldethed. I nogle tilfælde involverer hårtabet dog også vipper og øjenbryn. Denne type alopecia rammer som regel en person inden 40-årsalderen.

Alopecia Universalis

Alopecia Universalis er den mest sjældne type af alopecia. Her bliver hårtabet så voldsomt, at det omfatter både hovedet og kroppen. Det betyder, at skæg, kønsbehåring m.v. ligeledes forsvinder.

Hvorfor opstår alopecia?

Der er desværre ingen formel for, hvorfor alopecia opstår. Der er bare nogle personer, som er mere udsatte for denne sygdom end andre.

Det kan eksempelvis være personer, der har andre autoimmune sygdomme, astma, høfeber eller børneeksem. Er der en tendens i familien til, at forældre og søskende har eller har haft bare pletter i hovedbunden, er der også en forøget risiko for at få alopecia.

Related links

Om E-avisen

E-avisen har nyheder fra ind-og udland til hele den danske befolkning. Vi har lækkert indhold om erhverv, lokal nyheder, debatindlæg, guides og meget mere.

E-avisen

8000 Aarhus
Danmark