Pressemeddelelse -
Down The Drain Group ansætter Kommerciel Chef
Festivalkoncernen Down The Drain Group har rekrutteret en ny Kommerciel Chef for at styrke samarbejdet med erhvervslivet
Firmaet bag de store danske festivaler NorthSide, Tinderbox, Haven og den internationale koncertarrangør Beatbox ansætter Helena Rudoph (31) som Kommerciel Chef.
Helena Rudolph kommer fra en stilling som Head of Marketing i LEGOLAND.
CEO for Down The Drain, Brian Nielsen udtaler:
- Down The Drain koncernens eksplosive vækst de senere år har skabt et behov for en forstærket indsats omkring vores brands. Vi har et stort ønske om at forstærke partnerskaberne med erhvervslivet i Danmark. Helena kommer med en bred vifte af erfaring indenfor marketing og branding, og hun kommer til at stå i spidsen for denne satsning. Hun har på ganske få år og på imponerende vis skabt sig en flot erhvervskarriere i LEGOLAND, og vi ser rigtigt meget frem til at få hende med ombord.
Helena Rudolph udtaler:
- De resultater som Down The Drain har skabt på den danske festival- og koncertscene, er imponerende. Det er en virksomhed funderet på stærke og positive værdier, og de er i rivende udvikling. Så jeg glæder mig helt exceptionelt til at stå i spidsen for videreudviklingen af det kommercielle ben. Fokus bliver blandt andet på at styrke partnerskaber og co-brandingsamarbejder, samt at sikre en fortsat positiv udvikling af de respektive brands. Og så begejstrer det mit aarhusianerhjerte, at rejsen starter med byens hjertebarn, NorthSide.
Helena Rudolph er tiltrådt stillingen som Kommerciel Chef og kan træffes på helena@downthedrain.dk eller 20989922.
Brian Nielsen kan træffes på brian@downthedrain.dk
NorthSide 2018 starter i dag og afvikles i dagene 7.-9. juni i Ådalen ved Aarhus, og Tinderbox 2018 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28.-20. juni. Haven Festivalen afvikles i dagene 10.-11. august på Refshaleøen i København.
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- beatbox entertainment
- tinderbox
- northside
- haven festival
- down the drain
Down the Drain Group står bag NorthSide, Tinderbox og Haven Festival samt Beatbox Entertainment.