Klimaplan og omstilling af transport bør fokusere på forbrugerne

Først i oktober kom regeringen med sin længe ventede klimaplan, der blandt andet lægger linjen for transportens grønne omstilling. Desværre bærer udspillet præg af en øget system- og plantilgang, hvor målsætningen om 1 mio. elbiler i 2030 og forbud mod benzin- og dieselbiler overskygger og delvist erstatter grundlæggende værdier som markedsorientering, forbrugertillid og teknologineutralitet.'

Men den grønne omstilling sker ikke på Christiansborg! Det sker ude hos de danske forbrugere. Derfor burde politikerne i stedet for at tale om ”den endelige optimale løsning” tage et skridt tilbage og overveje, om ikke den grønne omstilling bør tage udgangspunkt i forbrugernes behov i dag og i fremtiden. Det gælder parametre som pris, tid, fleksibilitet og tilgængelighed. Tages der ikke højde for disse elementer i den førte politik, bliver omstillingen både dyr, ineffektiv og i værste fald forfejlet.

Når forbrugerne skal have energi til transport skal følgende krav opfyldes – udover pris:

1. Det skal gå hurtigt: I dag tankes tre biler i sekundet, hver dag, året rundt – og det går hurtigt. Forbrugerne får ikke mere tid i fremtiden!
2. Det skal være pålideligt: Forbrugerne skal have mulighed for at køre langt uden at være bange for at løbe tør for energi.
3. Det skal være let tilgængeligt: Forbrugerne skal have tillid til, at der altid er brændstof/energi tilgængeligt i nærheden.

Hvordan disse krav bedst opfyldes afhænger af den enkelte forbrugers individuelle behov. Det betyder også, at forskellige energiformer skal kunne bidrage til at løse forskellige behov i samfundet.

I Drivkraft Danmark tror vi på, at fremtidens energi til transport bliver et miks af teknologier, men vi kan ikke med sikkerhed sige, hvilke teknologier, der bliver tale om, eller hvor stor en rolle de hver især får. Problemet er, at når regeringen udpeger, hvilken teknologi danske bilister skal vælge, undermineres potentielle andre og muligvis bedre løsninger. Derfor mener Drivkraft Danmark, at regeringen i stedet for at opstille mere eller mindre arbitrære tal for elbiler i 2030 burde fokusere på at stille skrappe krav til emissioner og lade teknologierne konkurrere om at levere de bedste løsninger. Det vil sikre de mest bæredygtige løsninger og samtidig den mest effektive omstilling af transporten.

Et andet element, som kan undre er, at den tunge transport endnu engang glemmes. Det sker til trods for, at det er her, den egentlige udfordring ligger. Tal fra blandt andre Det Internationale Energiagentur (IEA) viser nemlig, at efterspørgslen efter flydende brændstoffer vil stige markant i de kommende årtier – uanset hvor mange elbiler, der skulle komme på gaden. Det skyldes især vækst i vare- og flytransporten. Her findes der ingen reelle alternativer til flydende brændstoffer.

Skal vi fortrænge den fossile energi, kræver det derfor bæredygtige fossilfri alternativer til benzin, diesel og flybrændstof. Vi tror især på elektrofuels baseret på VE-strøm som en del af løsningen. Men de kommer ikke af sig selv. Også her er der brug for klare rammer, så markedet stimuleres og investorerne kan se et fremtidsperspektiv. I den forbindelse skal regeringen have ros for at ville hæve biobrændstofiblandingen fra 5,75 % til 8 %. Biobrændstofferne skal dog samtidig gøres mere bæredygtige, så førstegenerations biobrændstofferne bliver erstattet af fremtidens bæredygtige VE-brændstoffer. Vi for brug for dem i 2030 og 2050 – uanset hvor meget politikerne kun taler om el i persontransporten.