Pressemeddelelse -

TERROR RAMMER DANMARK IGEN: KANAL 5 GÅR I OPTAGELSE MED ’GIDSELTAGNINGEN 2’

Kanal 5 blænder i foråret 2019 op for endnu en sæson af den anmelderroste dramaserie ’Gidseltagningen’. Her bliver Danmark igen involveret i et stort gidseldrama – denne gang på en færge i Øresund ud for Kronborg. Optagelserne til sæson 2 går i gang i sensommeren 2018.

Kanal 5s ’Gidseltagningen’ kunne bryste sig af gode anmeldelser og seertal, da den løb over skærmen i foråret 2017. Senest har serien modtaget hele tre nomineringer ved den internationale og anerkendte tv-festival Nymphes d’Or i Monte Carlo, der er tv-branchens svar på ’Guldpalmen’ og uddeles i Monte Carlo senere på måneden. Nu løfter Kanal 5 sløret så for, at de er på vej med en sæson 2. Hovedforfatter Jesper Bernt og Instruktør Christian E. Christiansen står sammen med producer Morten Kjems Hytten Juhl og executive producers Adam Price og Meta Louise Foldager Sørensen i spidsen for ’Gidseltagningen 2’.

- ’Gidseltagningen’ var en stor succes for Kanal 5 og er en af kanalens mest sete egenproduktioner til dato. Den var dermed også en helt afgørende brik i, at Kanal 5 i 2017 havde sit bedste år nogensinde. Vi er derfor også virkelig stolte og glade for, at vi nu går i produktion med en sæson 2, og har store ambitioner om at den ikke kun bliver en succes for Kanal 5 men også for vores streamningtjeneste Dplay, siger Anne Garlichs, programdirektør hos Discovery Networks Danmark og fortsætter:

- 'Gidseltagningen' markerer i den grad den rejse Kanal 5 er på. Ambitionerne er tårnhøje, og vi har en klar ambition om at være en af de 4 store hovedkanaler herhjemme, som danskerne har en fast aftale med hver dag. Drama på højt internationalt niveau er en af vores muskler, mens vi gang på gang også har bevist, at vi har modet og styrken til at skabe underholdning, der kan begejstre og samle danskerne.

I sæson 2 af ’Gidseltagningen’ bliver Danmark endnu engang ramt af terror – denne gang i form af et stort gidseldrama på en færge i Øresund ud for Kronborg.

- Det er med stor glæde og stolthed, at vi nu kaster os over endnu en sæson af 'Gidseltagningen', og vi tør godt love otte episoder med både åndeløs spænding og dybe tematiske spadestik ned i den trussel som terrorisme udgør i vores tid, siger Meta Louise Foldager Sørensen, CEO & executive producer, SAM Productions.

’Gidseltagningen 2’ har hentet støtte fra Public Service Puljen, og bliver finansieret i et samarbejde mellem Discovery Networks Danmark, SAM Productions, ZDF Neo, STUDIOCANAL og Den Vestdanske Filmpulje.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • dplay
  • gidseltagningen
  • kanal5

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery Inc.

Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kontakt

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919
Media Content Panel
Gidseltagningen
Licens:
Brug i medier
Download

Relateret materiale

TRE NOMINERINGER TIL ’GIDSELTAGNINGEN’ VED TV-FESTIVALEN i MONTE CARLO

Kanal 5s dramaserie ’Gidseltagningen’ kan bryste sig af hele tre nomineringer ved den internationale filmfestival i Monte Carlo. Dramaserien er nomineret i kategorien ’Bedste tv-drama’ og derudover er både Johannes Lassen og Paprika Steen indstillet til ’Den Gyldne Nymfe’ for deres roller i den anmelderroste serie.

Kanal 5 satser på dansk dramaserie i absolut topklasse

Dansk drama på internationalt højt niveau. Det er ambitionen, når Kanal 5 i foråret 2017 kaster sig ud i en historisk satsning med den nye dramaserie 'Gidseltagningen'. I de bærende roller ses Paprika Steen, Johannes Lassen og Sara Hjort Ditlevsen, mens blandt andre Dar Salim, Cecilie Stenspil, Henning Jensen, Alexandre Willaume og Allan Hyde er nogle af de andre store navne på rollelisten.

Kanal 5 offentliggør stjernespækket cast i Gidseltagningen 2

Når anden sæson af Kanal 5s store dramaserie ’Gidseltagningen’ får premiere i foråret 2019, bliver det med spænding for alle pengene og en lang række af Skandinaviens stærkeste skuespillere som Johannes Lassen, Helle Fagralid, Søren Malling, Søren Pilmark, Elsebeth Steentoft og Ola Rapace i hovedrollerne.