Pressemeddelelse -

Campingvognen gratis med på ferie

Nu er der mange penge at spare for campister, der gerne vil på ferie til England, Norge eller Sverige. DFDS Seaways tilbyder nemlig sine passagerer at tage campingvognen gratis med på ruterne København-Oslo og Esbjerg-Harwich på udvalgte dage hele året rundt.

Skal du på campingferie til Storbritannien, Norge eller Sverige, så er der mange penge at spare, hvis du planlægger din afrejsedag nøje. Således kan du på udvalgte dage tage campingvognen gratis med om bord på skibene på DFDS Seaways’ to ruter fra Danmark til henholdsvis England og Norge.

På Ruten Esbjerg-Harwich, der besejles af skibet DANA SIRENA med en kapacitet på godt 600 passagerer, gælder tilbuddet om gratis campingvogn ved afrejse fra Danmark torsdage hele året rundt samt søndage i perioden fra den 2. juli til den 5. september 2012. Skal campingvognens returrejse fra Harwich også være gratis, kan afrejsen foretages søndage hele året rundt eller mandage i perioden fra den 2. juli til den 5. september 2012.

På ruten København-Oslo skal afrejsen ske en tirsdag eller en onsdag, hvis campingvognen skal gratis med om bord på skibet. På denne rute sejler to af Danmarks største passagerskibe, PEARL SEAWAYS og CROWN SEAWAYS, som har en samlet kapacitet på mere end 2000 passagerer. København-Osloruten er ikke bare et oplagt valg, når turen går til Norge. Faktisk kan rejsende til Midt- og Nordsverige springe flere hundrede kilometers kørsel over ved at tage søvejen, der desuden har fordelen af at give passagererne tid til aktiviteter og afslapning, mens de transporteres fra A til B.

Med DFDS Seaways’ tilbud om gratis campingvogn kan der opnås en besparelse på op til 2200,- kroner på en returrejse for en campingvogn på op til 5 meter og op til 3280,- kroner for en campingvogn på op til 7 meter. På begge ruter gælder, at antallet af fripladser for campingvogne er begrænset og at booking skal finde sted minimum en måned inden afrejsen.

For mere information om DFDS Seaways og rejser med campingvogn besøg www.dfds.dk

For yderligere information kontakt
Kim Heiberg, Country Manager i Danmark og Sverige, DFDS Seaways, Sundkrogsgade 11, 2100 København Ø, khe@dfdsseaways.dk, telefon 40 26 31 62.

For pressebesøg og pressebilleder kontakt
Susanne Lindhage hos vores PR-bureau, EHRENBERG Kommunikation, på telefon 23 70 78 26 eller e-mail s.lindhage@ehrenberg-kommunikation.com

Pressebilleder i høj opløsning kan downloades på

http://www.ehrenberg-kommunikation.com/da/kunder-presserum/1503-dfds-seaways.html

Related links

Emner

  • Ferie

Kategorier

  • københavn - oslo
  • esbjerg - harwich
  • billeder
  • campingvogn
  • campingferie

DFDS er Nordeuropas største kombinerede rederi- og logistikvirksomhed.

DFDS Seaways driver et netværk af 25 ruter med 50 fragt- og passagerskibe, mens DFDS Logistics tilbyder transportløsninger i Europa med trailere, containere og jernbane.

DFDS har 5.100 medarbejdere i 20 lande og en omsætning på 12 mia.kr. Selskabet blev grundlagt i 1866, har hovedkvarter i København og er noteret på NASDAQ OMX København.

Kontakt

Gert Jakobsen

Pressekontakt Informationschef +45 2440 0043

Relateret materiale