Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Fisk forsvinder fra Den Blå Planet

Der er noget på færde på Den Blå Planet. Fisk forsvinder på mystisk vis fra akvarierne, og dyrepasserne undrer sig. For hvem er skurken? I efterårsferien er det op til gæsterne at hjælpe Den Blå Planet med at opklare mysteriet - og der er brug for både store og små havdetektiver.

I efterårsferien bliver Den Blå Planet indhyllet i mystik. Med fødekæden som fokus giver de forskellige efterårsaktiviteter havets liv et gådefuldt tvist. Hvad vil gæsterne opdage i Den Blå Planets Crime Lab? Vil de finde skattejagtens svar? Og kan de regne ud, hvem der har ædt hajen? I uge 42 er Den Blå Planets kalender spækket med fiskesjov og havmysterier under overskriften "Hvem har ædt hajen?".

De forsvundne fisk

Gæsterne kan gætte med foran Den Blå Planets 4 mio. liter store oceantank, når mysteriet om de forsvundne fisk skal løses. Her vil en fortæller folde fødenettet ud på ægte detektiv-manér. Hvem mon bliver mistænkt, når fisketænder og vandtyper bliver til mordvåben og gerningssteder?

Undervandsjægeren fra Øresund

Hør mere om undervandsjagt i Danmark, når en harpunjæger stiger op ad Øresund og ind på Den Blå Planets store flydebro. Iført våddragt, svømmefødder og fuldt jagtudstyr vil jægeren fortælle om sit bytte og om det ansvar, der følger med, når man jager fisk. På broen vil en af Den Blå Planets fortællere tømme en ruse, der forhåbentlig er fyldt med spændende sæsonfisk.

Crime Lab

I laboratoriet kommer dyrenes knogler, næb og tænder under lup, når havets forbrydelser skal undersøges med videnskabelig præcision. Hvordan bryder eremitkrebsen ind i sneglens hus? Og hvorfor? Det og meget andet kan Den Blå Planets gæster få svar på, mens de sidder mellem vitrineskabe med fiskeskeletter og døde dyr i det stemningsfulde Crime Lab. De mindste detektiver kan farvelægge eller løse prik til prik opgaver for at komme tættere på havets mystiske væsner.

Skattejagt

Hvem har ædt hvem? Den Blå Planets detektiv Sealock Holmes har brug for gæsternes hjælp til at kortlægge, hvem der æder hvem i akvariet, hvorfor fiskene jager som de gør, og hvad de bliver fodret med. Med et skattekort i hånden kan gæsterne på Den Blå Planet opleve udstillingen fra et nyt perspektiv, når de skal finde svarene i efterårets mystiske skattejagt.

Tjek tidspunkterne i Den Blå Planets aktivitetskalender.

Emner


Den Blå Planet er Danmarks nationale akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.
Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr. Vi er Nordeuropas mest visionære akvarium og dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet blev sat i verden for 80 år siden.

Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv

Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium

Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Denmark