Pressemeddelelse -
Vikingefest i galiciske Catoira
For mere end 1000 år siden kom det vikingerne for øre, at området omkring Galicien skulle gemme på de mest overdådige skatte. Nordboerne satte derfor alle sejl til og rejste dag og nat, indtil de nåede frem til det, der i dag er kendt som byen Catoira i den galiciske provins Pontevedra. Her fandt de frem til et af de smukkeste og mest enestående steder i Spanien.
Siden 1961 har den første søndag i august budt på Catoiras store vikingefest. Her mindes man byens store indsats i forhold til at beskytte gravskattene i katedralen i Santiago og dens rolle som et vigtigt forsvarsværk imod vikingernes invasion. Barbarernes mislykkede landgang fejres desuden med højt humør og masser af god vin.
Ved de såkaldte Vesttårne, på spansk Torres del Oeste, der er ruinerne af det oprindelige fort, som lå der igennem det 9. og 10. århundrede, rekonstruerer Catoiras indbyggere de vilde nordboeres landgang om bord på et vikingeskib af modellen drakkar. Efter det overståede erobringsforsøg er det tid til det traditionelle festmåltid i det grønne med dertilhørende middelaldermarked, som byder på forskellige boder med kunsthåndværk og gastronomiske specialiteter fra Galicien.
I 2002 blev begivenheden officielt udnævnt til at have særlig international turistmæssig interesse. Herudover har historien knyttet den galiciske by til den danske by Frederikssund. Begge danner rammen om genopførsler af disse gamle slag og har været venskabsbyer siden 1993.
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- galicien
- storbyferie
- natur aktiv
Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark hører under statsadministrationen TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består d.d. af i alt 32 afdelinger fordelt på 25 lande.