Gå til indhold
Spaniens minister for industri præsenterer “Travel safe” - en ny kampagne, der skal genvinde rejsendes tillid

Pressemeddelelse -

Spaniens minister for industri præsenterer “Travel safe” - en ny kampagne, der skal genvinde rejsendes tillid

“Med kampagnen vil vi positionere Spaniens turisme-brand som det gode eksempel på at rejse sikkert,” fortæller ministeren, Reyes Maroto. Kampagnen lanceres i første omgang på de europæiske markeder, som er klar til det, og den vil vare lige så længe, som tiltagene mod coronaen fortsætter. Der oprettes desuden en hjemmeside, der dagligt vil blive opdateret med information om indrejseregler til Spanien, ligesom den også vil fortælle om nye tiltag i de forskellige regioner

Ministeren for Industri, Handel og Turisme, Reyes Maroto og direktøren for TOURSPAIN, Miguel Sanz, præsenterer en ny kommunikationsstrategi og kampagne med budskabet “Travel safe”. Kampagnen har to formål: Først og fremmest skal den informere om kravene og betingelserne for en sikker rejse, men derudover skal den også inspirere rejsende til at tage ud i verden på sikker vis.

“Med kampagnen vil vi positionere Spaniens turisme-brand som det gode eksempel på at rejse sikkert, ligesom den skal bidrage til at øge turisternes tillid, så de igen vil rejse tilbage til vores land. Siden begyndelsen af pandemien har vi ønsket at sikre de bedste forhold og betingelser hvad angår sundhed og sikkerhed i både afrejselandet og ved destinationen. Med den nye kampagne leverer vi nu officiel og opdateret information som en service, der skal bidrage til at genoprette tilliden og ikke mindst sikkerheden hos den rejsende,” understreger ministeren.

“Travel Safe” er en 360 graders kommunikationsstrategi, der bygger på informationer om sikkerhedsforanstaltninger og betingelser i forbindelse med din rejse, som bliver udviklet til turister gennem en underside til den officielle spanske turisthjemmeside (www.spain.info), der udkommer i ni sprog.

En interaktiv hjemmeside
På hjemmesiden vil man snart kunne se et interaktivt kort over Spanien, som dagligt opdateres med information om krav for indrejse til Spanien samt om nye tiltag i de forskellige regioner. Siden giver rejsende mulighed for nemt at holde sig opdaterede om lokale og regionale restriktioner i forhold til nedlukning, mobilitet, restaurantkapacitet og andre turistservices.

Indholdet på “Travel Safe”-siden er overskueligt fremlagt, så det hurtigt giver de vigtigste nøgleord, værktøjer og indhold for en bedre og mere sikker rejse. Informationen på hjemmesiden skal gøre det muligt for rejsende at blive bekendt med alle forebyggende tiltag og reguleringer før, under og efter en rejse. Indholdet på hjemmesiden er organiseret alt efter rejsens formål. Så afhængigt af, om man går efter en rejse med sikker sol og strand, sikre naturoplevelser eller en sikker storbyferie, så kan man søge informationen frem om fx sikkerhed for hoteller, restauranter og museer med links til de forskellige protokoller for hver turistkategori.

Hjemmesiden vil også give officiel information om de tiltag, der bliver gjort af forskellige lande for dem, der rejser fra Spanien - fx krav om test og regler om karantæne.

Udover hjemmesiden vil strategien også blive implementeret på TOURSPAIN’s sociale medier, i nyhedsbreve og via forskellige PR-indsatser. For at styrke egne medier vil man også lancere kampagnen gennem paid media og native advertising på de største europæiske markeder. Derudover vil man også arbejde med meningsdannere og influencere for at sørge for, at budskaberne giver genklang og forstærkes.

Travel Safe-kampagnen bliver lanceret i EU-landene. Kampagnen står på lige så længe, der arbejdes med coronatiltag, og den er designet til at kunne køre parallelt med andre reklamekampagner fra TOURSPAIN for at sikre turister til landet.

Emner


Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark hører under statsadministrationen TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består d.d. af i alt 33 afdelinger fordelt på 25 lande.

Kontakt

Katrine Larsen

Katrine Larsen

Pressekontakt Online marketing- og kommunikations ansvarlig +45 33 18 66 39

Relateret materiale

Den Spanske Stats Turistbureau tilbyder en omfattende virksomheds- og forbruger PR service til danske journalister og den danske rejsebranche.

Det Spanske Turistbureau i Danmark er en del af den statslige institution TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består i øjeblikket af i alt 33 afdelinger, som er fordelt på 25 lande. Dets primære opgave er at fremme Spanien som en turistdestination gennem professionel markedsføring, med særligt fokus på samarbejde med den danske rejsebranche og de danske turister. Spanien er en af danskernes foretrukne feriemål, med populære destinationer som De Kanariske Øer, Andalusien, De Baleariske Øer og Catalonien. Turistbureauet har i år 2024 været aktivt Danmark i 60 år.

Den Spanske Stats Turistbureau

Bredgade 56, 2
1260 København K
Danmark