Gå til indhold
Den Spanske Stats Turistbureau fejrer 60 års jubilæum i Danmark

Pressemeddelelse -

Den Spanske Stats Turistbureau fejrer 60 års jubilæum i Danmark

Året 2024 markerer en betydningsfuld milepæl for Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark, da kontoret i København i år kan fejre sit 60-års jubilæum. Siden åbningen i 1964 har turistbureauet spillet en central rolle i at fremme Spanien som en af de mest populære destinationer for danske rejsende.

I løbet af de sidste seks årtier har Den Spanske Stats Turistbureau udviklet sig fra at være en informationskilde til en vigtig aktør inden for professionel markedsføring og turismefremme. Fra at dele brochurer og oplysninger er fokus nu rettet mod strategiske partnerskaber, tæt samarbejde med rejsebranchen og promovering af unikke oplevelser på tværs af Spaniens mange regioner.

Langvarige relationer og fremtidige muligheder
Kontoret i København har etableret tætte relationer med danske turistagenter, turoperatører og medier, som har bidraget til den stigende popularitet af Spanien som feriedestination. Derudover er der arrangeret utallige studieture, events og markedsføringsaktiviteter, der har sikret, at Spanien forbliver et foretrukket rejsemål for danskerne, hvad enten det drejer sig om sol- og strandferier, kulturoplevelser eller gastronomiske eventyr.

Direktør Ignacio Jimenez, som leder kontoret i dag, udtaler: "Vi er utrolig stolte af den rejse, vi har gennemgået de sidste 60 år, hånd i hånd med den danske turistsektor og vores spanske destinationer. Kontoret har evnet at tilpasse sig de mange forandringer gennem årtierne og har udviklet sig i takt med tiden takket være indsatsen fra alle, der har været en del af vores team. Vi er dybt taknemmelige for vores partnere og ser med beslutsomhed frem mod fremtidens udfordringer. Vi er bevidste om vores mission: at præsentere et mangfoldigt, bæredygtigt og imødekommende Spanien for de danske rejsende."

Fejringen af en rig historie
Den Spanske Stats Turistbureau blev grundlagt i København i 1964 og er en del af et globalt netværk af 33 kontorer fordelt på 25 lande. Med udgangspunkt i først Store Kongensgade og så Bredgade har kontoret i København gennem årene været hjemsted for mange dedikerede medarbejdere, der med deres passion for Spanien har arbejdet for at bringe landets rige kultur og mangfoldige oplevelser tættere på de danske rejsende.

Blandt de mange anerkendelser, som kontoret har modtaget gennem årene, er flere priser fra Danish Travel Award samt anerkendelser fra rejsemesser i både Danmark og udlandet. Disse priser er et vidnesbyrd om den indsats, som kontoret har lagt i at præsentere Spanien som en unik og attraktiv destination.

Kontoret i København ser fremad mod nye eventyr
I anledning af jubilæet har Den Spanske Stats Turistbureau allerede deltaget i flere promoveringsaktiviteter i 2024, herunder rejsemessen Ferie For Alle i Herning og Danish Golf Championship, samt Spain Talks – et event, der samler rejsebranchen til inspirerende oplæg, netværksmuligheder og indsigt i nye tendenser inden for turisme i Spanien, med særligt fokus på bæredygtighed.

Derudover ser kontoret frem til at være hovedsponsor ved prisuddelingen Danish Travel Awards (DTA) 2024, som finder sted i oktober. DTA er en af de mest prestigefyldte prisuddelinger i branchen, hvor både rejsebranchen og forbrugerne hædrer de bedste inden for rejse- og turistsektoren. Som sponsor af DTA 2024 ønsker kontoret at demonstrere sit engagement i at støtte den danske rejsebranche og inspirere endnu flere danskere til at udforske alt det, Spanien har at tilbyde på en bæredygtig måde. Gennem disse og andre aktiviteter vil kontoret hermed understrege sin mangeårige tilstedeværelse i Danmark.

Related links

Emner

Kategorier


Det Spanske Turistbureau i Danmark er en del af den statslige institution TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består i øjeblikket af i alt 33 afdelinger, som er fordelt på 25 lande. Dets primære opgave er at fremme Spanien som en turistdestination gennem professionel markedsføring, med særligt fokus på samarbejde med den danske rejsebranche.

Kontakt

Katrine Larsen

Katrine Larsen

Pressekontakt Online marketing- og kommunikations ansvarlig +45 33 18 66 39

Den Spanske Stats Turistbureau tilbyder en omfattende virksomheds- og forbruger PR service til danske journalister og den danske rejsebranche.

Det Spanske Turistbureau i Danmark er en del af den statslige institution TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består i øjeblikket af i alt 33 afdelinger, som er fordelt på 25 lande. Dets primære opgave er at fremme Spanien som en turistdestination gennem professionel markedsføring, med særligt fokus på samarbejde med den danske rejsebranche og de danske turister. Spanien er en af danskernes foretrukne feriemål, med populære destinationer som De Kanariske Øer, Andalusien, De Baleariske Øer og Catalonien. Turistbureauet har i år 2024 været aktivt Danmark i 60 år.

Den Spanske Stats Turistbureau

Bredgade 56, 2
1260 København K
Danmark