Pressemeddelelse -
Den Spanske Stats Turistbureau får ny online marketing ansvarlig
Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark ansætter Kamilla Svale Andersen som ansvarlig for bureauets online marketing. Kamilla kommer bl.a. til at varetage opgaver vedrørende hjemmesiden, sociale medier, nyhedsbreve og den direkte kommunikation med rejselystne danskere.
Kamilla overtager posten efter Jakob Plougmann. Hun har allerede et godt kendskab til det spanske turistprodukt, både fra tidligere jobs, studie, rejser og længerevarende ophold i Spanien.
Kamilla er uddannet cand.ling.merc. i Spansk og Interkulturelle Markedsstudier på Copenhagen Business School.I løbet af sin studietid specialiserede hun sig i spansk turisme, først i forbindelse med sit praktikophold ved Den Spanske Stats Turistbureau og senere i sin afhandling, som omhandlede spansk turisme. Kamilla har desuden en baggrund fra rejsebranchen, både som rejseleder og rejsekonsulent ved Star Tour A/S. Siden har hun arbejdet med markedsføring i bl.a. Kulturrejser Europa og senest ved Turistrejser. Kamilla tiltrådte arbejdet d. 15. juli 2015.
Du kan kontakte Kamilla direkte på kamillasvale.andersen@tourspain.es
Emner
Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark hører under statsadministrationen TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består d.d. af i alt 32 afdelinger fordelt på 25 lande.