Gå til indhold
Photo by Yeray Sánchez on Unsplash
Photo by Yeray Sánchez on Unsplash

Pressemeddelelse -

Corona-tiltag: Sundhedskorridor skal sikre rejsende til populær spansk destination

I lyset af den nuværende covid-19-situation skruer Spanien op for tiltag, der skal øge sikkerheden og dermed trygheden for de rejsetrængende turister og forretningsrejsende fra det nordlige Europa og sikre den afgørende turisme til de økonomisk ramte spanske regioner

Der hersker ikke længere tvivl om, at store dele af Europa kommer til at kæmpe med covid-19 - i varierende omfang - gennem efteråret og vinteren. Derfor arbejder den spanske stat på at indføre en række initiativer, der skal øge trygheden hos besøgende og sikre de Kanariske Øer som Gran Canaria og Tenerife deres altafgørende turisme. Med de nye nye tiltag ønsker man fra spansk side at skabe, hvad den spanske minister for turisme kalder en sundhedskorridor med Danmark, de øvrige skandinaviske lande, Tyskland og England - altså de lande, hvor borgerne traditionelt set er særligt glade for at trække stikket, pakke kufferten og slikke sol på Kanarieøerne.

“Der er et helt særligt bånd mellem Kanarieøerne og Danmark. Hvert år besøger titundsindvis af danskere øerne og skaber minder for livet. Danskerne er afgørende for livet på øerne. Derfor skal vi selvfølgelig gøre alt for, at vi fortsat kan holde fast i den gode relation,” siger Jose Luis Real Moreno, der er direktør for Den Spanske Stats Turistbureau.

Giver gratis sundhedsforsikring og test
Den regionale regering på Kanarieøerne har investeret en stor sum penge i en sundhedsforsikring, der bliver gratis for tilrejsende turister og forretningsrejsende. Forsikringen skal dække en række omkostninger, der kan være forbundet med en eventuel smittesituation. Det skal ifølge Den Spanske Stats Turistbureau fjerne bekymringerne hos de besøgende:“Der er store regionale forskelle i Spanien. Med sundhedsforsikringen vil vi også gerne vise, at man i hvert fald ikke skal bekymre sig om økonomien, hvis man rejser hertil og frygter en eventuel smittesituation. Den tager vi på os, når nu du har valgt at besøge vores skønne øer,” forklarer Jose Luis Real Moreno og understreger, at Madrid og Catalonien har været hårdt ramt, men at situation på fx Kanarieøerne generelt har været anderledes og væsentligt bedre.

Et andet afgørende tiltag, man ønsker at indføre, er corona-test i både afgangslandet og ved destinationen. På den måde sikrer man sig, at der hele tiden er overblik over smittede, og hvor eventuelt smittede har bevæget sig. Derved kan man hurtigt iværksætte de rette tiltag, hvis behovet skulle opstå. Tiltaget skal ske i samarbejde med de nordeuropæiske lande og forskelle rejsearrangører og sikre, at man fortsat kan rejse til sin favoritdestination. På den måde kan man skabe det, man kalder en sundhedskorridor. I øjeblikket arbejdes der med tiltaget på EU-niveau, men De Kanariske Øer har meldt sig klar.

Feriefavoritten over dem alle
Turismen i Spanien udgør omkring 14% af landets BNP, så landet er dybt afhængigt af de mange millioner turister, der hvert år kommer til landets talrige destinationer. De Kanariske Øer, der er kendt for sit solsikre klima og brede sandstrande, består blandt andet af de populære øer Tenerife, Fuerteventure og Gran Canaria. Øerne har lidt over to millioner faste beboere og mere end 300.000 danske gæster hvert år. Spanien har i årevis været danskernes foretrukne feriedestination.  

Emner

Kontakt

María Díaz González

María Díaz González

Promotion & Market analyst +45 33 18 66 38

Relateret materiale

Den Spanske Stats Turistbureau tilbyder en omfattende virksomheds- og forbruger PR service til danske journalister og den danske rejsebranche.

Det Spanske Turistbureau i Danmark er en del af den statslige institution TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består i øjeblikket af i alt 33 afdelinger, som er fordelt på 25 lande. Dets primære opgave er at fremme Spanien som en turistdestination gennem professionel markedsføring, med særligt fokus på samarbejde med den danske rejsebranche og de danske turister. Spanien er en af danskernes foretrukne feriemål, med populære destinationer som De Kanariske Øer, Andalusien, De Baleariske Øer og Catalonien. Turistbureauet har i år 2024 været aktivt Danmark i 60 år.

Den Spanske Stats Turistbureau

Bredgade 56, 2
1260 København K
Danmark