Gå til indhold
DEKRA EUD fejrer elever med en succesfuld afslutning på Deres svendeprøver

Pressemeddelelse -

DEKRA EUD fejrer elever med en succesfuld afslutning på Deres svendeprøver

Den 23. maj 2024 blev 13 nye faglærte lastbilchauffører fejret på DEKRA Erhvervsskole - Søndre Ringvej 55, 2605 Brøndby. Dagen var præget af en festlig atmosfære med masser af kram, latter samt uddeling af blomster og gaver.

Pædagogisk leder, Anne Buck Sluth, holdt en tale, hvor hun fremhævede lærlingenes dedikation og hårde arbejde gennem uddannelsen.

"I har gennemført en treårig uddannelse, der har rustet jer til at blive blandt de bedste i transportbranchen! Dette taget i betragtning, af omfanget af udregninger, dokumenter, fagtermer, specialiseret viden og praktiske færdigheder, som det kræver for at bestå svendeprøverne."

Det var derfor med stor glæde, at DEKRA Erhvervsskole uddelte beviser til de nyudklækkede faglærte lastbilchauffører.

Som en særlig anerkendelse blev der, udover beviserne, også uddelt særlige priser til lærlinge, der havde udmærket sig i løbet af deres skolegang. Disse priser blev overrakt af skolen kontaktlærer Rasmus og uddannelseskoordinator Karoline. Blandt andet gik;

Smooth Rider-prisen til Henrik Videbæk Bülemann

Henrik Videbæk Bülemann modtog Smooth Rider-prisen for sin imponerende ro og stabilitet gennem hele uddannelsen. Uden de store armbevægelser har Henrik stille og roligt navigeret sig gennem både skole og arbejde. Administrationen og underviserne har sjældent behøvet at træde til, hvilket vidner om hans selvstændighed og kompetence. Henrik har konsekvent bestået sine prøver, fag og certifikater ved første forsøg, og han klarede naturligvis også sin svendeprøve med bravur.

De 13 lærlinge har samlet set bestået over 200 prøver for at nå i mål. Dette er en stor bedrift i sig selv som alle elever kan være stolte af. Som skole er vi er glade for at sende dem videre på deres rejse som faglærte lastbilchauffører, klar til at bidrage til en transportbranche der har brug for faglært arbejdskraft.

En særlig tak gik også til de virksomheder, der har støttet lærlingene gennem deres uddannelse. Deres engagement og tålmodighed har været afgørende for elevernes succes.

Hvis du er interesseret i at blive faglært lastbilchauffør eller ønsker at høre mere om det så kan du komme til åbent hus den 11. juni 2024 - Søndre Ringvej 55, 2605 Brøndby, hvor du blandt andet kan prøvekøre en lastbil og få svar på eventuelle spørgsmål. Du kan også melde dig til uddannelsen på vores hjemmeside under EUD Lastbil. Læs mere her: DEKRA EUD

Related links

Kategorier


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Jan Brochdorf

Jan Brochdorf

Chefkonsulent Job og Uddannelse 31 36 28 15

Om DEKRA

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA i Danmark

Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
Danmark