Gå til indhold
Fra sømand til faglært lastbilchauffør

Blogindlæg -

Fra sømand til faglært lastbilchauffør

Efter mange år på havet som sømand havde Thomas, også kaldt Sømanden, lyst til at prøve noget helt nyt. Han vidste ikke hvad, før han en dag blev gjort opmærksom på, at der var gode jobmuligheder som lastbilchauffør. Sømanden tog til en inspirationsdag hos DEKRA Erhvervsskole for at høre om uddannelsen til faglært lastbilchauffør. Herefter var han ikke længere i tvivl; Skibet skulle skiftes ud med en lastbil.

Johannesen Kran, der er en lille virksomhed med specialopgaver og store kraner, blev svaret på Sømandens drøm. Her fik Sømanden mulighed for at komme en uge i praktik og faldt fuldstændig for stedet og jobbet. Den bold greb Johannesen og tilbød Sømanden en læreplads.

Et helt særligt mindset

Sømanden havde intet kørekort, da han startede på uddannelsen. Han har derfor taget offentlig transport fra Havnsø på Vestsjælland til Brøndby i 20 uger for at blive uddannet til faglært lastbilchauffør hos DEKRA Erhvervsskole. Trods 2,5 times offentlig transport hver vej, har han taget turen med et smil på læben. Han har nemlig været fast besluttet på at gennemføre uddannelsen og opfylde sin drøm om at blive lastbilchauffør.

En ny fremtid som lastbilchauffør i sigte

Sømanden er færdig med sit grundforløb i denne måned og glæder sig til at starte i sit læreforløb hos Johannesen Kran, hvor han skal være i 2,5 år. Selvom han kun har været i gang med uddannelsen til faglært lastbilchauffør i 20 uger, er han ikke i tvivl om, at han tog det helt rigtige valg, da han valgte at skifte skibet ud med lastbilen. 

Emner

Regions

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30

Relateret materiale

Målrettet forløb hjælper ledige unge i job

Målrettet forløb hjælper ledige unge i job

5 ud af 8 ledige unge borgere, der i oktober måned var på et 3-ugers transportforløb hos uddannelsescenteret DEKRA i Vejen, er lige nu i gang med at færdiggøre deres uddannelse til lastbilchauffør. Foran dem venter et job i transportbranchen og dermed et farvel til ledigheden.

Om DEKRA

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA i Danmark

Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
Danmark